Dresscodes er noget, som folk ofte går meget op i; nogle vil hævde, at medarbejdere bør kunne klæde sig på måder, der fremmer deres kreativitet – ofte med henvisning til Steve Jobs, mens andre vil tale om den investering, virksomheden har foretaget i sin branding – hvor dresscoden er en integreret del af dette brand. Jeg er hverken for eller imod; jeg klæder mig på den måde, jeg føler mig mest komfortabel med, og jeg arbejder i organisationer, hvor folk klæder sig på en måde, som jeg opfatter som passende og professionel.
Den måde, vi klæder os på, kommunikerer et aspekt af organisationens kultur, og så længe dine medarbejdere klæder sig på en måde, der kommunikerer den ønskede kultur , er det ligegyldigt, om I har en formel dresscode eller ej. Nogle mennesker ønsker ganske enkelt ikke at bære formel forretningspåklædning og vil derfor vælge ikke at arbejde i organisationer med den forventning, mens andre vil vælge at arbejde for organisationer, hvis medlemmer bærer formel forretningspåklædning.
Jeg har en tante, Mary, som nu er pensioneret, men tidligere arbejdede med HR-rådgivning efter en succesfuld karriere som intern HR-chef/-direktør. Hun fortæller en historie om en ny seniorleder, som bar langærmede skjorter på arbejde, og hans direktionsassistent nævnte, at han ikke ville holde længe. Den sædvanlige standard i denne organisation var kortærmede skjorter til forretningsbrug frem for langærmede. Ud fra det, Mary fortæller mig, udførte personen sit arbejde godt, men han passede ikke helt ind og forlod organisationen inden for få måneder. Med eller uden en dresscode regulerer vi os selv. Som en selskabelig art har vi et medfødt ønske om at passe ind – når vi ikke passer ind, forlader vi stedet, eller også bliver vi skubbet ud.
Folks adfærd på dette område er faktisk virkelig interessant; afslappede fredage er en realitet i mange organisationer, jeg har arbejdet i. Jeg deltager ikke rigtig – jeg er mere typen, der går i jakkesæt og manchetknapper. Jeg har bemærket en tendens til, at jeg har færre ikke-arbejdsrelaterede samtaler med mine kolleger om fredagen, end jeg har på alle andre hverdage. Vi er bestemt en interessant art.
For at runde dette indlæg af: Uanset om din organisation har en skriftlig dresscode eller ej, har den en dresscode. Og din dresscode vil påvirke de mennesker, der arbejder for dig. Så længe du er tilfreds med de mennesker, du ansætter, og det talent, der søger arbejde hos dig, er alt i orden. Hvis du derimod ikke er tilfreds, er det tid til at tage en samtale.