Hvorfor du føler dig umotiveret på arbejdet, og hvordan du finder inspiration

Du troede, det var en fase. Du bøjede hovedet og fortsatte. For det er sådan, du gør – du holder fast. Den daglige trummerum er velkendt. Faktisk plejede du at finde trøst i den. Du er det, du gør. Og du gør det godt, så du får bekræftelse fra trummerummen.

Men sliddet er ikke blevet mindre, og nu kæmper du med at føle, at du gør en forskel.

Det er tid til at ændre spørgsmålet. Hold op med at fokusere på manglen – tabet af motivation, passion og energi – og begynd at se på det, der er til stede. Hvad støtter dig i at udføre dit bedste arbejde?

For at anlægge dette nye perspektiv kan du stille dig selv tre spørgsmål:

1. Hvad vil jeg gerne føle ved slutningen af mit liv?
2. Bevæger jeg mig tættere på den følelse?
3. Er jeg mere interesseret i udvikling og opfyldelse eller i komfort og i at passe ind?

Følelsen – det er målet.

Beslut nu, hvordan du vil have det ved slutningen af dit liv. Ret dine beslutninger mod det, der giver dig denne følelse.

Undersøgelser bekræfter, at hvis din succes er baseret på ydre forventninger frem for selvbestemte ønsker, vil du få svært ved at finde tilfredshed.

Hvis dit nuværende arbejde og din succes er baseret på en præstationsorientering, hvor du sætter mål for at opnå det, der forventes, frem for det, der får dig til at føle dig levende, må du gentænke din ramme for at finde den opfyldelse og motivation, du søger.

Begynd med at undersøge, hvad du gerne vil føle ved slutningen af dit liv. Når du ligger på dit dødsleje og ser tilbage på dit liv, vil du så ønske, at du havde brugt mere tid på det, du gør nu?

Hvis svaret er et rungende ”Nej!”, så beslut dig bevidst for, hvilken følelse du ønsker at have, når du ligger der i dine sidste øjeblikke. Brug derefter denne følelse som en linse, der kan hjælpe dig med at træffe beslutninger, som bevæger dig hen imod den.

Med tiden bliver små beslutninger, der ærer denne følelse, til det sted, du gerne vil være. Så undervurder ikke betydningen af hverdagsbeslutninger. Det ønskede resultat findes i livets almindelige øjeblikke.

Når du har identificeret, hvad du gerne vil føle, kan du omsætte denne strategi ved at betegne følelsen som målet. Omdøb alle dine nuværende mål til strategier. Undersøg derefter, om dine strategier bevæger dig tættere på dit mål.

Hvis din nuværende plan ikke bringer dig hen til følelsen, må du omarbejde din tilgang. Læs videre for at udforske, hvordan det kunne se ud i næste afsnit.

Hvis svaret på dit dødsleje er ja, og du ville ønske, at du havde brugt mere tid på det, du gør nu, hænger de motivationsproblemer, du kæmper med, sandsynligvis mindre sammen med en pligtorientering end med forhold i dit umiddelbare miljø.

Vend blikket mod dig selv. Hvornår var sidste gang, du havde forbindelse til din mening – det større billede af det, du arbejder hen imod? Hvor anerkendt føler du dig? Hvordan har du det, og hvor godt måler du dit bidrag? Giver din tilgang dig plads til Første forsøg i læring (FAIL)?

Selv når du er på rette vej, kan din motivationsfølelse svinge som reaktion på din kontekst, der hele tiden udvikler sig. 

For at bevare inspiration, kreativitet og vilje må du føle dig forbundet med dit hvorfor, dit formål. Tag dig tid til at visualisere dit arbejde i det større billede. Forbind dig med din vision – hvad arbejder du hen imod?

Spørg dig selv, om du føler, at du betyder noget, og om du konkret kan pege på den anerkendelse, du har modtaget. Er der en ubalance mellem det, du giver, og hvor værdsat du føler dig? Hvad kan du gøre for at bringe det i balance?

Fordi du ikke kan ændre andre mennesker, er det dit ansvar at sætte grænser, der hjælper dig med at beskytte din tid og energi. I stedet for at forvente, at nogen lægger mærke til dig, må du sige fra og give udtryk for dit behov for at blive anerkendt.

Hvis du føler, at du ikke er god nok, hvad driver så den fortælling i dit hoved? Er det mængden af arbejde, du står over for, og følelsen af ikke at få støtte fra din ledelse? Måske ser du på bjerget af opgaver og føler, at du aldrig når det hele. Eller forlader du kontoret, mens du gennemspiller møder og samtaler i hovedet igen og igen med fokus på, hvordan du burde have gjort det ene eller det andet anderledes?

Ændr fortællingen ved at reflektere over, hvad du gjorde godt, og hvad der gik rigtigt. Se tilbage på dine fremskridt gennem de seneste måneder i stedet for på din endeløse liste over opgaver. Omfavn din indre kritiker, indtil den tier.

Et perspektiv præget af ikke at føle, at ens arbejde har et formål, af ikke at kunne bidrage og af konstant at mislykkes motiverer dig til at blive i sengen med dynen over hovedet. Hvis du vil ændre retningen på din motivation, må du ændre dit tankesæt.

Vejen

At omsætte følelser til konkrete handlinger kan virke overvældende. Hvis din nuværende kurs ikke fører til den følelse, du ønsker mest, hvad gør du så? Hvordan begynder du at træffe valg baseret på, hvad du ønsker at føle?

Måske indså du ovenfor, at du ønsker at føle dig styrket, men hvis du ser på de fleste af dine seneste beslutninger gennem den linse, kan du se, at følelsen af afmagt rækker ud over arbejdet.

Det giver mening, fordi du på det seneste har bemærket, at din manglende motivation også viser sig som ligegyldighed eller vrede i venskaber, med familien og i dine passionerede projekter.

Når du begynder at forstå omfanget af et liv, der er bygget op omkring en præstationsorientering, hvor tunnelen af mål og gøren aldrig slutter, kan det være svært at omlægge kursen mod en mestringstilgang, hvor målet er følelsen, og det at gøre ganske enkelt er at være.

Det tomrum, som det at være “dys-orienteret” kan efterlade dig med, kan gøre det svært at vide, hvor du skal begynde for at bevæge dig tættere på følelsen. Det kan også efterlade dig med en følelse af håbløshed: Alt, hvad du hidtil har gjort, har ført dig længere væk fra den følelse, du ønsker.

Find trøst i, at alt, hvad du har gjort med din nuværende orientering, har værdi. Der er lektioner og budskaber, som du havde brug for at nå frem til, hvor du er lige nu. At omlægge kursen betyder blot at dreje, ikke at begynde helt forfra.

For at omsætte denne tilgang til praksis skal du begynde i det små med de beslutninger, der dukker op fra nu af. Øv dig i at vælge muligheder, som bevæger dig hen imod den måde, du ønsker at føle på.

Måske betyder det at sige nej til middag med en ven for at beskytte tid til dig selv i stedet for at føle dig forpligtet til at tage imod invitationen.

Måske betyder det at sige ja til middag, selvom det er svært at tage af sted, fordi den følelse, du ønsker mere af til sidst, er samhørighed.

Som i eksemplet ovenfor findes der ingen rigtige eller forkerte valg; der findes blot alternativer, som fører dig tættere på eller længere væk fra dit mål.

Hvert valg afhænger af den følelse, du forsøger at dyrke, og de mønstre, du hidtil har fulgt.

Næste gang du står over for en betydningsfuld beslutning, så lav din normale liste over fordele og ulemper, men se den derefter gennem denne linse.

Hvis du følger en præstationsorientering, og alle tegn peger på at sige ja, giver denne linse dig en helt anden forståelse af, hvordan denne beslutning vil forme dit liv.

Hvis du på forhånd vidste, at dette var et socialt accepteret valg, der satte flueben ved alle punkterne, men førte dig længere væk fra den måde, du ønskede at føle på, hvordan ville det så påvirke din beslutning?

At dreje, bevæge sig hen imod mere af det, du ønsker, og mindre af det, du “bør”, føles som regel risikabelt.

Du kan komme til at spekulere på, hvordan andre vil have det med dine nye valg. Hvis det er tilfældet, så mind dig selv om, at de ikke ligger på dit dødsleje. Det er ikke dem, der skal se fortrydelsen i øjnene.

Ubehaget – udvid og uddyb din komfortzone, så du kan tolerere risikoen ved forandring 

Hvor ofte og hvor langt du bevæger dig uden for din komfortzone, påvirker, hvor risikabelt det føles at dreje. 

Hvis du er en person, der prøver nye madvarer, sætter dig sammen med grupper af mennesker, du ikke kender, lærer nye sprog, har mødt modgang og/eller har en varieret hverdag, vil det at vælge noget nyt eller anderledes ligge tættere på din komfortzone. 

Din komfortzone har både dybde og bredde, så nye ting føles mere velkendte. Svære ting vil føles mindre vanskelige.

Hvis påmindelsen om, at det er dig, der er ansvarlig for dit liv, ikke virker, og du fortsætter med at træffe beslutninger, der stemmer overens med social anerkendelse – beslutninger, der får dig til at føle, at du ikke har et valg – så se på, hvordan du kan udvide din komfortzone for at mindske din oplevelse af risiko.

Dit parasympatiske nervesystem – det system, der rummer de neurale netværk for læring – slukker, når du er stresset.

Når du er for langt uden for din komfortzone, hvilket får dig til at føle dig stresset, vil du fysiologisk have svært ved at træffe det valg, der fører til vækst.

Igen er det de dagligdags, almindelige valg, hvor du begynder implementeringsprocessen.

Øv dig i at rumme ubehaget ved de små ting for at udvide og opbygge din komfortzone. 

Eksperimentér med det. Vælg at sige fra i situationer, hvor du normalt ikke ville gøre det. Beslut dig for at holde en pause, når du normalt ville kaste dig ud i det. 

Begynd – i stedet for at udskyde det, indtil du overskrider deadline. Gør det blot for at se, hvordan det påvirker din evne til at vælge det, du ønsker, i stedet for det, du bør. 

Vurder derefter, hvor motiveret du føler dig for hvert valg og samlet set.