At navigere i en jobsøgning midt i karrieren indebærer unikke udfordringer, lige fra aldersdiskrimination til forældede ansættelsespraksisser.
I denne episode sætter værten David Rice sig sammen med karrierecoachen John Tarnoff for at diskutere, hvorfor traditionelle CV’er måske holder dig tilbage, og hvordan du kan positionere dig selv som en værdifuld konsulent frem for blot endnu en ansøger.
De undersøger strategier til at overvinde aldersdiskrimination, opbygge meningsfulde forbindelser og gentænke din værdi på nutidens arbejdsmarked i forandring. Hvis du ønsker at skifte karriere med selvtillid, er denne episode fyldt med konkrete indsigter, der kan hjælpe dig med at tage det næste skridt.
Højdepunkter fra interviewet
- Johns karriereskifte [00:46]
- John skiftede fra underholdningsbranchen til karrierecoaching, en utraditionel vej sammenlignet med typiske baggrunde inden for HR eller rekruttering.
- Hans erfaring fra underholdningsbranchen lærte ham modstandsdygtighed på grund af branchens ustabilitet og konstante forandringer.
- Den digitale revolution har fået mange brancher til at ligne underholdningsbranchen – tempofyldte, ustabile og i hastig udvikling.
- Han begyndte med karrierecoaching for at hjælpe fagfolk midt i karrieren, som stod over for usikkerhed omkring deres job, især personer i 50’erne, der kæmpede med aldersdiskrimination og pres omkring pensionering.
- Mange fagfolk ønsker eller er nødt til at fortsætte med at arbejde, men har svært ved at finde muligheder på et arbejdsmarked i forandring.
- Alder & erfaring på arbejdspladsen [02:42]
- Mange brancher, især teknologibranchen, foretrækker yngre medarbejdere, hvilket får ældre fagfolk til at føle sig overset.
- Yngre ledere har ofte svært ved at forstå værdien af erfaring på grund af deres mangel på den.
- I en verden i hastig forandring er erfaring alene ikke nok; fagfolk skal tilpasse sig og præsentere deres kompetencer på en relevant måde.
- I stedet for at stole på tidligere resultater bør erfarne medarbejdere anvende deres viden på aktuelle udfordringer.
- Ved jobsamtaler bør kandidater fokusere på at løse aktuelle problemer, demonstrere deres værdi og engagere virksomheden i en fremadskuende dialog.
- Det ødelagte ansættelsessystem [04:57]
- Traditionelle ansættelsessystemer er ødelagte, men den forældede tankegang med fokus på CV’er består.
- CV’er fungerer kun som pladsholdere, mens LinkedIn-profiler er vigtigere for at fremvise kompetencer.
- Rekrutteringsansvarlige er overvældede med hundredvis af ansøgere til hvert job, hvilket gør onlineansøgninger ineffektive.
- Der findes fordomme i ansættelsesprocessen, hvor yngre rekrutteringsansvarlige foretrækker kandidater, der ligner dem selv.
- AI forstyrrer ansættelsesprocessen yderligere ved at reducere den menneskelige interaktion og gøre processen endnu mindre personlig.
- Ansøgerstyringssystemer og rekrutteringsansvarlige scanner CV’er hurtigt og fokuserer på nøgleord.
- Kompetencer alene er ikke nok, da de ændrer sig hurtigt og fører til stor personaleudskiftning.
- Grundlæggende kompetencer (tidligere kaldet bløde kompetencer) som tilpasningsevne, vedholdenhed og en udviklingsorienteret tankegang er mere værdifulde.
- Arbejdsgivere bør prioritere at ansætte tilpasningsdygtige kandidater, der er villige til at lære, og som kan udvikle sig sammen med virksomheden.
Vi sidder stadig fast i en verden, hvor alle ser CV’et som det vigtigste dokument – det middel, der skaffer dig jobbet – og du skal sørge for, at det hele er helt i top. Det er forældet tankegang.
John Tarnoff
- Netværkstips til introverte [09:42]
- Netværk er afgørende – der er ingen genvej til at undgå det.
- Mange mennesker, især introverte, har svært ved netværk, men et klart værditilbud gør det lettere.
- I stedet for påtvungen smalltalk skal du fokusere på at dele det, du brænder for, og hvor du ønsker at føre din karriere hen.
- Kvalitet er vigtigere end kvantitet – opbyg meningsfulde forbindelser, ikke bare en lang kontaktliste.
- Et stærkt og engageret netværk fører til bedre jobmuligheder gennem anbefalinger.
Det handler ikke om, hvor mange visitkort du har, eller hvor mange kontakter du har på LinkedIn – det handler om kvaliteten af disse forbindelser. Det handler om deres evne til at støtte dig og din evne til at støtte dem. Sådan opbygger du et stærkt netværk af anbefalinger, som vil hjælpe dig med at få det job, du ønsker.
John Tarnoff
- Fastlæggelse af dit værditilbud [12:15]
- Succesfuld karrierehåndtering har tre centrale elementer: at definere din særlige styrke, netværke med de rigtige mennesker og etablere faglig autoritet.
- Din særlige styrke er en kombination af færdigheder, erfaringer, værdier og indsigter, som adskiller dig fra andre.
- Regelmæssig refleksion, såsom at skrive dagbog, hjælper med at identificere dine autentiske styrker og din karriereretning.
- Netværk bør fokusere på meningsfulde forbindelser frem for bred opsøgende kontakt.
- Jobsamtaler bør være en evaluering, der går begge veje – kandidater bør vurdere virksomheden lige så meget, som virksomheden vurderer dem.
- Faglig autoritet (via LinkedIn, blogging, foredrag eller undervisning) hjælper med at etablere troværdighed og synlighed inden for dit fagområde.
- Disse elementer fungerer sammen som en cyklus, der løbende forbedrer og styrker karrieremulighederne.
- Initiativet Mid-Career Lab [17:08]
- Mid-Career Lab er et fællesskabsdrevet initiativ, der hjælper fagfolk midt i karrieren med at skabe kontakt til og støtte hinanden.
- Det har til formål at bevæge sig ud over envejs-kommunikation (blogs, podcasts, LinkedIn) for at fremme ægte samtaler og fælles læring.
- Medlemmerne diskuterer karriereudfordringer, succeser og strategier til at navigere på et arbejdsmarked i forandring.
- John fungerer som vejleder, men opmuntrer til støtte og samarbejde mellem ligestillede.
- Målet er at skabe et rum, hvor fagfolk kan lære af hinanden og tilpasse sig de skiftende karrierelandskaber.
Mød vores gæst
John Tarnoff er leder- og karriereskiftecoach, forfatter og foredragsholder, der har specialiseret sig i at vejlede fagfolk midt i og sent i karrieren mod meningsfulde og bæredygtige karriereveje. Efter en 35 år lang karriere som filmproducent, studieleder og teknologiiværksætter skiftede han som 50-årig fokus til karrierecoaching og tog en kandidatgrad i spirituel psykologi. Som grundlægger af Mid-Career Lab hjælper John enkeltpersoner med at redefinere deres professionelle værdi og navigere effektivt i karriereskift. Han har skrevet bestsellerbogen “Boomer-genopfindelse: Sådan skaber du din drømmekarriere efter 50” og har holdt en TEDx-tale, hvor han præsenterede sin femtrinsmetode til karrierecoaching.

Færdigheder er fantastiske, men de kan udskiftes og udvikler sig hele tiden. Hvis du udelukkende ansætter mennesker på baggrund af deres færdigheder, ender du med at erstatte dem inden for et år, efterhånden som deres færdigheder ændrer sig.
John Tarnoff
Relaterede links:
- Bliv en del af People Managing People-fællesskabet
- Tilmeld dig nyhedsbrevet for at få vores seneste artikler og podcasts
- Forbind med John på LinkedIn
- Se nærmere på Mid-Career Lab
Relaterede artikler og podcasts:
- Om People Managing People-podcasten
- Aldersdiskrimination på arbejdspladsen: Er det et større problem, end du tror?
- Forståelse af arbejdspladsoplevelsen og dens indvirkning på medarbejdertilfredshed og produktivitet
- Den grånende arbejdsstyrke: Sådan tiltrækker og fastholder du ældre medarbejdere
- Det grundlæggende om medarbejderoplevelsen: En omfattende guide
- Rekrutteringsprocessen: Menneskerne, værktøjerne og tricksene til at ansætte de bedste talenter
- Dit arbejdsgiverværditilbud: En dybdegående guide
Læs transskriptionen:
Vi afprøver at transskribere vores podcasts ved hjælp af et softwareprogram. Bær over med eventuelle slåfejl, da botten ikke er korrekt 100 % af tiden.
John Tarnoff: Vi sidder stadig fast i en verden, hvor alle fremhæver CV'et som det dokument, det middel, der giver dig jobbet, og hvor du skal sørge for, at dit CV er helt i top. Det er forældet tænkning.
David Rice: Velkommen til podcasten People Managing People. Vi har som mission at skabe en bedre arbejdslivets verden og hjælpe dig med at skabe glade, sunde og produktive arbejdspladser. Jeg er din vært, David Rice.
Min gæst i dag er John Tarnoff. Han er ekspert i karriereovergange midt i arbejdslivet og skaberen af Mid-Career Lab. Vi skal tale om de udfordringer, der møder mennesker, som er nødt til at ændre deres professionelle retning midt i livet, og om hvilke råd han har til at finde den næste dør, der kan åbnes.
Så John, velkommen!
John Tarnoff: Det er dejligt at være her, David. Tak, fordi du inviterede mig.
David Rice: Fremragende. Vi taler om karriereovergange, og jeg vil faktisk gerne begynde lidt med din egen, fordi du kommer fra underholdningsbranchen og bevæger dig ind i karriererådgivning. Fortæl mig, hvordan det var, og hvordan du fandt din vej.
John Tarnoff: Det er en kontraintuitiv karrierevej. Jeg har ikke den typiske baggrund for en karriererådgiver. De fleste af den slags mennesker kommer med god grund fra HR og rekruttering. Jeg kommer fra en anden række erfaringer, som jeg mener alle er relevante, fordi de handler om modstandskraft.
Som du siger, kommer jeg fra underholdningsbranchen, der klassisk set er en omskiftelig branche. Og jeg tror, at da jeg trådte ind i den, var den usædvanligt og helt særligt omskiftelig. Folk plejede at se på mig og spørge: Hvorfor skifter du job så ofte? Hvad foregår der i den vanvittige branche, du arbejder i?
Det er sådan, det er, ikke? Man forsøger konstant at følge den amerikanske eller internationale offentligheds smag. Derfor kommer trends og går. Man prøver at finde ud af, hvad der foregår. Folk kommer ind. De bruger en masse penge. De fejler. De bliver udskiftet. Hvis du er en del af den ledelse, bliver du udskiftet.
Der foregår altså alle mulige ting. Det, jeg synes er interessant, er, at resten af verden på grund af den digitale revolution er blevet ligesom underholdningsbranchen: accelereret, hektisk, foranderlig og svingende frem og tilbage, med mange ansættelser og mange afskedigelser. Derfor ser de erfaringer, jeg lærte om karrieremæssig modstandskraft, ud til at give meget mere mening i denne verden, end de plejede.
Og jeg gik i gang med at starte min karriererådgivningspraksis, fordi jeg indså, at karriereprofessionelle midt i arbejdslivet, mennesker som så på den sidste del af deres karriere, stod over for dette dilemma: Vent lidt, jeg er i halvtredserne, og folk prøver at få mig til at gå på pension. Jeg har ingen interesse i at gå på pension.
Jeg har ikke råd til at gå på pension. Jeg vil gerne blive ved med at arbejde i mindst 10 eller 20 år mere. Hvad foregår der? Hvor er jobbene? Hvorfor er der aldersdiskrimination? Og her er vi så.
David Rice: Vi er et sted, hvor det gælder nogle virksomheder i bestemte sektorer, ikke? Og jeg tror måske, at det er en langvarig tendens, der har eksisteret længe.
Ja. Men alle er besatte af ungdom. De vil have nyt blod. De vil have nye idéer, især inden for teknologi. Det er den slags tænkning, der foregår. Og når man kommer ind i fyrrerne og arbejder i disse sektorer, begynder man at føle sig lidt som om, man ikke betyder så meget, eller som om virksomhederne ikke længere leder efter en.
Fortæl mig om det: Hvor finder du mennesker på dette tidspunkt i livet, og nogle af de problemer, de gennemgår?
John Tarnoff: For mig begynder det med spørgsmålet: Hvad betyder erfaring? Og hvorfor betyder erfaring noget? Det er et spørgsmål, yngre ledere ikke helt forstår, og det bør de heller ikke, fordi de ikke har erfaringen.
Hvordan kan man forstå værdien af erfaring, hvis man ikke selv har meget erfaring? Jeg forstår godt, hvorfor ældre mennesker tænker: Jeg har været i denne branche i 20 år. Det burde tælle for noget. I en verden, der bevæger sig meget hurtigt, hvor færdigheder og forretningsmodeller hele tiden ændrer sig, har din erfaring ikke den samme tyngde, som den havde, da virksomhederne var stabile.
Så du er virkelig nødt til at løfte dit spil, og ja, du skal bruge din erfaring, og din erfaring er meget værdifuld, men du skal tale om den på en anden måde. Du skal indarbejde den i dit værditilbud på en langt mere opdateret måde, vil jeg sige. Det betyder, at du ikke skal leve af din erfaring.
Du skal ikke leve af dine krigshistorier om, hvordan du plejede at gøre dette, og hvor du lærte at gøre den slags. Alle disse lektioner er værdifulde. Du skal anvende dem til at løse problemerne lige nu. Så hvis du søger et job og er så heldig at blive indkaldt til en samtale, skal du arbejde med samtalen i nutiden.
Og du skal virkelig interviewe virksomheden om, hvilke problemer den har. Bekræft den forståelse, du har opnået gennem din research, af hvad virksomheden fokuserer på, hvad stillingen kommer til at handle om, og anvend virkelig hele din baggrund på at tilbyde løsninger og i praksis coache dem gennem samtalen i forhold til, hvordan du ville udføre arbejdet, og hvordan du ville gribe denne mulighed an.
David Rice: Før dette talte vi om, hvad der er galt med ansættelsessystemerne. Jeg vil gerne vide, hvad du mener, der ikke fungerer ved den sædvanlige måde at søge og gå efter jobs på. Hvad er den vigtigste lektion, du har lært, når du taler med mennesker og ser på det?
John Tarnoff: Forudsætningen for mit svar er, at der findes en ny bog af en mand ved navn Gary Burnison, som er administrerende direktør for Korn Ferry. Bogen hedder "Drop CV'et, få jobbet". Når chefen for et af verdens største rekrutteringsfirmaer siger, at man skal droppe sit CV, synes jeg, det er på tide at lytte.
Alligevel sidder vi stadig fast i en verden, hvor alle fremhæver CV'et som det dokument, det middel, der giver dig jobbet, og hvor du skal sørge for, at dit CV er helt i top. Det er forældet tænkning. CV'et er stadig værdifuldt efter min mening som et pladsholderdokument. Det er dit sporingsdokument.
Hvis du er ansættende leder og interviewer fem mennesker i dag, vil du have deres CV'er liggende for at minde dig om, hvem personen er, og som et snydeark under samtalen. Det er ikke det dokument, der på ordentlig vis repræsenterer hele spektret af det, du tilbyder, og det, du kan.
Det er din LinkedIn-profil. Derfor er en af de ting, jeg arbejder med sammen med mine klienter, den korrekte optimering af LinkedIn-profilen til en moderne verden, hvor CV'et kun er én brik i puslespillet. Et andet aspekt er, at rekrutteringsfolk er overvældede. Når man taler om det ødelagte ansættelsessystem, er det bare en fuldstændig forvirrende rodebunke af overvældelse.
Og jeg ved ikke, hvad det reelle tal er: 250 ansøgere i gennemsnit pr. stilling? Er det 500 ansøgere i gennemsnit pr. stilling? Det vil naturligvis variere fra virksomhed til virksomhed og fra stilling til stilling, men statistisk set har du tydeligvis større chance for at komme ind på Harvard, end du har for at få et job ved blot at sende en ansøgning online og håbe på, at nogen vender tilbage.
Og det gør de ikke, og de vender helt sikkert ikke tilbage, hvis du er over 40 eller over 50. Der er denne bias. De fleste, der udfører dette rutinearbejde, er yngre mennesker. Og der har været nogle interessante undersøgelser af den bekræftelsesbias, der indgår i ansættelsessystemet. De fleste ansættende ledere og rekrutteringsfolk er ikke trygge ved at ansætte og overveje mennesker, der ligner dem.
Det kan være samme alder, samme baggrund, samme etnicitet eller hvad de spørgsmål nu handler om. Det er det, du står over for. Hvis du er ældre, vil du befinde dig i udkanten af det, de føler sig trygge ved. Det er nogle af aspekterne. Jeg synes, der er mere at sige om det ødelagte ansættelsessystem, men lad os komme ind på AI.
AI er nemlig med til at ødelægge det yderligere. Det fjerner substansen i engagementet og samspillet fra rigtige mennesker og overlader det til AI, ikke? Det gælder formulering af dit CV, indsendelse af dit CV og på arbejdsgiversiden gennemgang af CV'et, ja, endda gennemførelse af samtaler med AI-bots.
Hvor er muligheden for, at kandidaten får direkte kontakt med et menneske, det menneske, som kandidaten skal arbejde sammen med? Jeg forstår godt, at man er overvældet, og jeg forstår, at vi har brug for systemer, der på en eller anden måde kan sortere dette, men samtidig er det et rod.
David Rice: Vi er nået til et punkt, hvor meget af konteksten går tabt. Jeg tror, det er blevet virkelig svært at fremstille konteksten i ens erfaring på en måde, der stadig er til at forstå, i et CV.
John Tarnoff: Og på en måde, der ikke bliver sorteret fra af ansøgersporingssystemet eller af rekrutteringsmedarbejderen, som bruger syv eller ti sekunder på dit CV og leder efter disse nøgleord.
Og for resten er færdigheder fantastiske, men færdigheder kan overføres. Færdigheder ændrer sig. Hvis du kun ansætter folk på baggrund af færdigheder, kommer du til at udskifte dem i løbet af det næste år, fordi deres færdighedssæt ændrer sig. Hvis de ikke har karakteren, et udviklingsorienteret tankesæt, vedholdenheden, tålmodigheden og alle de karakteregenskaber, vi plejede at kalde bløde færdigheder, men som jeg mener burde kaldes kernekompetencer, så bliver du nødt til at udskifte dem, fordi de ikke vil kunne håndtere de ændringer, der kommer, og som du har brug for, at de tilpasser sig.
Du burde have ansat en person, som måske ikke havde haft disse færdigheder fra begyndelsen, men som var tilpasningsdygtig, læringsparat, modtagelig for undervisning, og som virkelig kunne skabe fremdrift i din organisation.
David Rice: Ja. Og folk, der havde disse bløde færdigheder, ikke? En af deres styrker er ofte evnen til at opbygge store netværk, og netværk er en stor del af at kunne skifte retning og finde det næste.
Men for folk, som måske ikke er naturlige netværkere, hvad er så nogle nemme tips til, hvordan de kan skabe forbindelser og udvikle relationer, der kan føre til andre muligheder?
John Tarnoff: Først og fremmest, når folk siger: Jeg er frygtelig til at netværke. Skal jeg virkelig gøre det?
Er der ikke et trick til at søge job? Kan jeg ikke bare blive i baggrunden? Så er svaret nej, der er ikke noget trick. Du er nødt til at bruge dit netværk. Du skal opbygge relationer til mennesker. Du skal stole på den personlige kontakt. Når det er sagt, forstår jeg, at mange mennesker er introverte.
Jeg er selv introvert. Jeg er aldrig ham, der siger: Ja, et netværksarrangement. Jeg kan ikke vente med at dukke op. Men samtidig fortæller jeg folk, at hvis du har en meget klar fornemmelse af, hvad dit værditilbud er, hvad du elsker at lave, hvad du er god til, og hvad markedet efterspørger, så kan du udvikle en præsentation, grundlæggende en missionserklæring, omkring dette værditilbud, som du føler dig tryg ved.
Og hvis du føler dig tryg ved, hvis ikke ligefrem begejstret for, hvad du laver, hvad du gerne vil lave, hvor du vil føre din karriere hen, og hvilke idéer du har om dette, så behøver du ikke at "netværke", vel? Du behøver ikke stille de fjollede spørgsmål, der dukker op i en påtvunget netværkssituation.
Du kan bare tale om det, du elsker. Og engagere dig ud fra det perspektiv. Du leder ikke efter, at alle skal skabe forbindelse til dig og være begejstrede og interesserede i det, du laver. Du leder efter de få mennesker, der er interesserede, ikke? Og du leder efter de få mennesker, hvis arbejde du selv er interesseret i.
Du forsøger at opbygge et fællesskab i denne proces. Det handler ikke om, hvor mange visitkort du har, eller hvor mange kontakter du har på LinkedIn. Det handler om kvaliteten af disse kontakter. Det handler om deres evne til at støtte dig og din evne til at støtte dem. Og sådan opbygger du det henvisningsnetværk, der giver dig det job, du ønsker.
David Rice: Det er interessant. Du talte lidt om værditilbuddet. Når man bliver ældre, tror jeg, man er nødt til at tænke anderledes om det, og man er nødt til at ændre den måde, man møder interviewere på. Med LinkedIn vil vi alle gerne tro, at vi er opdaterede på de nyeste, banebrydende trends og teknologier.
Man vil gerne positionere sig, så man kan konkurrere, men man skal virkelig være tydelig om den værdi, man vil tilføre, og den udvikler sig. Så fortæl os lidt om, hvordan man identificerer det, forstår, hvor man er i sin karriere, og hvordan du anbefaler, at man positionerer sig, når man taler med mennesker eller præsenterer sig selv.
John Tarnoff: Efter min mening er der tre elementer i vellykket karriereledelse. Vi talte før om netværk og om det, jeg kalder superkraften: idéen om, at man virkelig skal fokusere på de færdigheder, erfaringer, værdier og indsigter, man bringer med sig ind i sit arbejde. Man skal anlægge et helhedsmenneskeligt perspektiv på sin karrierepersona, om man vil.
Og hvis du kan definere og formulere det, hvilket tager noget tid, skal du være eftertænksom omkring det. Jeg beder alle mine klienter om at begynde at føre dagbog hver dag. Det er i høj grad en strøm af bevidsthed, hvor man indfanger idéer og frustrationer. Man udvikler en dialog med sin underbevidsthed for virkelig at få adgang til det, der er autentisk ved en selv.
Det er disse egenskaber, der vil skille sig ud og differentiere dig fra konkurrenterne. Det er det, superkraften gør. Når du først har defineret superkraften, giver den dig den løftestang, du skal bruge for at komme ud og skabe forbindelse til mennesker, fordi du har noget at tale om. Og igen, ligesom med netværk, leder du efter de mennesker, som du skaber forbindelsen med, ikke nødvendigvis alle.
Det er den gamle marketinglinje: Hvis dit produkt er til alle, er det i virkeligheden til ingen. Du skal finde netop de mennesker, der kan spejle sig i det, du tilbyder. Og du skal opbygge din præsentation, dit værditilbud, baseret på det samspil, du oplever og møder med de mennesker, du begynder at tale med, og på de samtaler og informationsmøder, du har med folk.
En bemærkning om jobsamtaleprocessen: Med mere erfaring og større kunnen skal du interviewe virksomheden lige så meget, som den interviewer dig. Det handler ikke længere om: Åh, vær nu sød, jeg har brug for et job. Det handler om: Vent lidt. Hvis jeg skal få succes her, vil jeg sikre mig, at alle mine felter er afkrydset hos jer. Jeg læste en artikel i morges om en kvinde på Medium, der fortalte om en oplevelse med en virksomhed, som var katastrofal. Hun var der måske mindre end seks måneder, hvorefter hun sagde op, men hun fortæller, hvordan hun ignorerede de røde flag, da hun begyndte i virksomheden.
Hun var så blændet af den PR, de serverede for hende, at hun ikke lagde mærke til fakta om jobbet. Blandt andet at der havde været fire personer i den stilling i løbet af de foregående 18 måneder. Hvad fortæller det dig? Ud over netværket, henvisningsnetværket og samspillet mellem superkraften og de mennesker, der er på linje med din måde at tænke på, skal du også definere dig selv som en meningsdanner, især som en person med erfaring.
Det er endnu en måde at adskille dig på, og det kan være gennem engagement på LinkedIn, uden for internettet, i faglige organisationer, gennem undervisning som ekstern underviser, gennem skrivning eller blogging. Du har den lille bod eller profil på Medium eller Substack eller hvad det nu er, eller du laver podcasts, som du og jeg gør her.
Du skal kunne udtrykke tydelige forskelle. Du skal stå ved det, du står for i forbindelse med din virksomhed, så folk kan få en fornemmelse af, hvordan du tænker, og hvem du er ud over det job, du udfører, men inden for dit fagområde. Hvor strategisk er du? Er du en person, de gerne vil have med til et møde? Er du en person, de vil ringe til for at få med i beslutningsprocessen?
Det giver dig mulighed for som meningsdanner at udøve nogle af de værdifulde færdigheder, du vil bruge i ethvert job, du søger. Disse tre elementer tilsammen er et svinghjul, der bliver ved med at blive mere og mere produktivt, efterhånden som du engagerer dig i den værdi, du udtrykker og tilbyder gennem dit værditilbud, og perfektionerer og forfiner det gennem de samtaler og relationer, du opbygger med dit fællesskab.
Og igen gennem det engagement og den rækkevidde, du opbygger. Den følelse af tillid og ekspertise, du opbygger gennem din meningsledelse.
David Rice: Du er nu i de tidlige faser af at udvikle det, du kalder Mid-Career Lab. Jeg ved, at det stadig er tidligt, men fortæl os om dine mål med det, og hvad du håber at opnå.
John Tarnoff: Tak, fordi du spørger til det. Jeg tror, det er et udtryk for det, der foregår i vores verden i dag, nemlig denne søgen efter fællesskab. Idéen om, at vi ikke bare ønsker at modtage information og vejledning fra én enkelt betroet kilde, men at vi også vil kunne engagere os med andre mennesker, som er på samme vej som os. Livet og teknologien giver os disse muligheder i dag.
Jeg følte derfor, at det er fint, at jeg taler i en podcast eller har en blog og deler indhold på LinkedIn, og det er alt sammen fantastisk, og du får mig én til én eller én til mange. Men jeg tænkte, at det, der virkelig gør forskellen, er, at mennesker engagerer sig med hinanden.
Mid-Career Lab var noget, jeg startede som et fællesskabssted for at få mennesker til at tale med hinanden om deres karriereproblemer, sejre og udfordringer. Og lære af hinanden. Jeg vil gerne være en slags hyrde, der forsøger at hjælpe med at lede det, men jeg vil have, at folk lærer af hinanden og hjælper sig selv, løfter sig selv ved hårene, så vi alle kan finde løsninger.
Så jeg kan lære mere om, hvordan folk håndterer disse vanvittige tider. Det er idéen.
David Rice: Fremragende. Inden vi går, vil jeg gerne give dig mulighed for at fortælle folk lidt mere om, hvor de kan komme i kontakt med dig, finde ud af mere om det, du har gang i, og følge med i, hvordan Mid-Career Lab udvikler sig.
John Tarnoff: Selvfølgelig. Jeg tror, jeg er den eneste John Tarnoff på LinkedIn. Så det er et godt sted at begynde. Søg bare efter mig på LinkedIn. Jeg har også en hjemmeside, johntarnoff.com. Du kan også finde mig på midcareerlab.com, som er en slags landingsside for fællesskabet, og udforske den. Det var det. Jeg er meget tilgængelig.
David Rice: Og det sidste er, at vi har en lille tradition her i podcasten, hvor du får lov til at stille mig et spørgsmål. Så jeg giver ordet til dig. Du kan spørge mig om hvad som helst.
John Tarnoff: Åh, helt sikkert. Jeg har set frem til dette. David, jeg vil bemærke, at du har en smule gråt i skægget. Hvordan håndterer du at være karriereprofessionel midt i arbejdslivet? Hvordan går det?
David Rice: Det er en udfordring. Jeg vil ikke lyve. Hvis man arbejder i medier, bliver AI en større og større del af det, vi gør hver dag. Vi befinder os konstant i et øjeblik, hvor jeg bliver ved med at spørge mig selv: Er det godt at forenkle dette?
For vi har gjort dette i medierne i lang tid, hvor vi konstant forsøger at forenkle tingene og gøre dem egnet til kortere opmærksomhedsspænd. Og jeg ved ikke, om det i virkeligheden har tjent nogen. Man ser på det niveau af debat, vi som nation befinder os på omkring ethvert vigtigt emne, alt muligt, ikke?
Man ser på den måde, vi reagerer på, hvad der end sker i verden. Jeg ved ikke, om det nødvendigvis tjener os, og på et etisk plan: Bør vi blive ved med at gøre alting i små bidder, når ting er komplicerede, og der er brug for nuancer og kontekst?
Vi befinder os i et virkelig interessant øjeblik lige nu, især fordi vi alle ved, at der er kortformsvideoer og den slags, og at der nu findes en million forskellige indholdstyper og en million forskellige måder at dele ting op på.
Vi skal blive bedre som historiefortællere til at få al den kontekst og nuance med, men samtidig gøre det i alle disse fordøjelige dele og alle disse formater og få det til at give mening. Det er en af de mest udfordrende tider, tror jeg, og det bliver interessant at følge. Som en person, der har været med i spillet et stykke tid, er det fascinerende at se, hvordan vi som branche reagerer på hver eneste forandring, fordi jeg føler, at vi er dårlige til at lære af vores erfaringer.
Når man bliver ældre, tænker man: Jeg vil ikke spilde en masse tid. Jeg vil lære mine lektier og anvende dem. Så det er bare noget, jeg følger med interesse.
John Tarnoff: Det ville være fantastisk, hvis det var som i The Matrix, og de bare kunne smide disken i, hvorefter vi kunne lære det. Det er ligesom: Jeg kan kung fu.
Det ville være fantastisk. Jeg kan virkelig godt lide det, du siger om dette, og jeg hører virkelig din bekymring og er enig i problemet. Én ting, jeg vil fremhæve ud fra min baggrund inden for produktion samt film og tv, er, at der er noget ved seriefortælling, som jeg tror passer til dette.
Vi er vant til at se tv-serier, ikke? Og hvis vi bliver fanget af tv-serien, er vi fanget af tv-serien. Jeg tror, at tv-serier nu er blevet en fantastisk fortælleinstitution, hvor man virkelig kan fortælle lange historier, historier på størrelse med romaner, over en sæson eller over to eller tre sæsoner.
På en måde, man aldrig kunne før. Og for mig betyder det, at folk ser lange serier, der varer flere timer. Den opmærksomhed, det kræver, er betydelig. Og folk bruger timerne på det. Jeg tror, der er en villighed. Jeg tror, det er vores ansvar som skabere og historiefortællere at finde det seriemæssige greb, finde den historie og den vinkel, der fortsat vil fastholde vores publikum, og måske skabe cliffhangere i slutningen af et afsnit, som knytter det til noget andet, der kommer, eller noget andet, der findes derude.
Det er mere end bare: Hvis du kunne lide denne video, så klik her for at se mere. Det fungerer ikke. Det er bare forsvundet ud i æteren.
Det er næsten som, og det her er dårligt, at man gerne vil kunne sige: Hvis du vil se det næste trin i dette, så klik her, for det er her, det fører hen. Det er i hvert fald emnet for en helt anden podcast, er jeg sikker på. Men det ville for mig være måden, vi kan begynde at håndtere dette på.
David Rice: Ja, nej, jeg er enig med dig. Det handler om, at det ikke behøver at leve på én platform. Delene kan bygge videre på hinanden, og det er en stor del af det at forstå det og finde ud af, hvordan det hele hænger sammen.
John, jeg vil gerne takke dig, fordi du kom med i dag. Det var fantastisk.
John Tarnoff: Ja, ja. Det var rigtig sjovt at tale med dig, David. Mange tak.
David Rice: Fremragende.
Kære lyttere, hvis I ikke allerede har gjort det, så gå over på peoplemanagingpeople.com/subscribe og tilmeld jer nyhedsbrevet. I får alle mulige indsigter, tricks og tips samt alle disse podcasts direkte i indbakken. Og hold øje med vores kommende eventserie. Vi har nogle spændende ting på vej i år, som vi glæder os til. Så husk at tjekke det ud.
Indtil næste gang: Hvis det er koldt, hvor du er, så hold dig varm. Ellers skal du bare passe på dig selv.
