En person, der kan opnå en lønforhøjelse på 10 % eller mere ved at skifte job, vil sandsynligvis gøre det. Det kan virke illoyalt fra medarbejderens side, men jeg vil opfordre arbejdsgivere til at spørge sig selv, hvilke tiltag de iværksætter for at forhindre denne form for tab af deres største talenter.
Hvis lønbenchmarking ikke er noget, jeres virksomhed gør regelmæssigt, eller aldrig har gjort, er det på tide at være proaktiv, før I sakker bagud.
Jeg har gennemført lønbenchmarkingprojekter både internt og som konsulent. Her vil jeg gennemgå, hvorfor lønbenchmarking i høj grad er tiden værd, samt hvordan man gør det.
Hvad er lønbenchmarking?
Lønbenchmarking er processen med at sammenligne jeres virksomheds lønpakker – herunder grundløn, bonusser og personalegoder – med markedsdata for lignende roller i jeres branche og region. Det hjælper arbejdsgivere med at sikre, at lønningerne er konkurrencedygtige, retfærdige og i overensstemmelse med virksomhedens mål.
Processen hjælper med at sikre, at jeres lønninger er konkurrencedygtige og stemmer overens med organisationens lønningsfilosofi.
Hvorfor er lønbenchmarking vigtigt?
Lønbenchmarking er i høj grad en indsats, der er værd at gøre, selv om det kan medføre omkostninger (mere om det senere). Her er nogle af fordelene:
Større sikkerhed for jeres konkurrenceevne på markedet
Den første og største fordel ved lønbenchmarking er, at det giver jer større sikkerhed for jeres lønstruktur, fordi I ved, at I aflønner medarbejderne konkurrencedygtigt i overensstemmelse med jeres lønningsfilosofi.
Selv hvis jeres lønstrategi er at betale på benchmarkniveau, kan I få bekræftet, at jeres lønninger stemmer overens med markedsdata. Derudover vil jeres processer for løngennemgang være bedre funderet og afstemt med jeres mål for virksomhedens vækst.
I skal sikre jer, at I følger den filosofi, I har fastlagt, og uden et projekt som dette kan det være svært at afgøre, om I virkelig gør, som I siger, som udtrykket lyder.
Have an account? Log In
Forbedret fastholdelse af medarbejdere
Fordelen ved at være konkurrencedygtig på markedet er, at jeres medarbejdere vil føle sig retfærdigt aflønnet, og det bliver sværere for konkurrerende organisationer at lokke dem væk.
Selvfølgelig er løn ikke alt, men det er bestemt en vigtig faktor i fastholdelsen af medarbejdere.
En ekstra fordel er, at medarbejdere, som ikke er bekymrede for, om deres løn er konkurrencedygtig, vil være mere produktive og have et højere engagement i arbejdet.
Større grundighed i forhold til jobniveauer og den overordnede talentudvikling
Den sidste fordel ved lønbenchmarking er, at det tvinger jer som organisation til regelmæssigt at revurdere jeres lønningsfilosofi, selve stillingerne og karrierevejene.
Det hjælper med at fastsætte lønintervaller, løntrin og jobniveauer – en øvelse, der let kan blive forsømt i den mere traditionelle indstilling, hvor man fastlægger stillingerne én gang og derefter glemmer dem.
Ved regelmæssigt at gennemføre lønbenchmarkingprojekter sikrer I, at I er opdateret om større ændringer på lønmarkedet, som kan få jeres medarbejdere til at se sig om efter andre muligheder.
Det er vigtigt at følge med i markedsniveauerne, ellers risikerer I at miste de bedst præsterende medarbejdere, hvis løn allerede ligger på det niveau, jeres løn burde være på.
Denne form for proaktiv lønstyring er præcis, hvad I har brug for, hvis I vil sikre, at I forbliver konkurrencedygtige og spiller en aktiv rolle i jeres talentstyringsproces.
Vigtige elementer i lønbenchmarking
Effektiv lønbenchmarking handler om mere end blot at sammenligne tal – det er en struktureret proces, der sikrer, at lønnen er retfærdig, konkurrencedygtig og i overensstemmelse med virksomhedens mål.
Følgende nøgleelementer danner grundlaget for en stærk benchmarkingsstrategi.
- Tydelige rolleafgrænsninger—Nøjagtige og opdaterede jobbeskrivelser, der beskriver ansvarsområder, kompetencer og den nødvendige erfaring.
- Indsamling af markedsdata—Pålidelige løndata fra lønundersøgelser, offentlige kilder, brancheforeninger eller AI-drevne værktøjer.
- Sammenligning med tilsvarende jobs—Sikring af, at jeres roller stemmer overens med lignende stillinger på markedet, så sammenligningerne bliver valide.
- Analyse af lønstruktur—Gennemgang af lønintervaller, percentiler og compa-ratio-målinger for at vurdere konkurrenceevnen.
- Geografiske og branchemæssige justeringer—Der tages højde for forskelle i leveomkostninger og branchespecifikke tendenser.
- Overholdelse af lovgivningen—Opfyldelse af juridiske krav såsom lovgivning om løngennemsigtighed og regler om lige løn.
- Gennemgang af lighed og retfærdighed—Kontrol af lønforskelle på tværs af køn, etnicitet eller andre faktorer for at understøtte fair praksis.
- Løbende overvågning—Regelmæssig opdatering af benchmarkdata, så de afspejler økonomiske forhold, mangel på arbejdskraft og inflation.

Sådan benchmarker du jeres lønninger i forhold til markedet: Proces i 4 trin
Når du har besluttet dig for at gennemføre lønbenchmarking, er det vigtigt at kende de involverede trin for at være sikker på, at du gennemfører en fuldstændig analyse.
1. Afgør, hvilke stillinger der skal benchmarkes
Det første trin er at afgøre, hvilke stillinger du ønsker at analysere. En bred tilgang ville være at indsamle benchmarkdata for alle jeres stillinger, men det kan være en omfattende opgave afhængigt af organisationens størrelse.
I stedet kan du vælge nogle få roller, hvor der er stor personaleudskiftning eller høj konkurrence på markedet.
Hvis I bliver ved med at miste medarbejdere fra en bestemt stilling eller jobfamilie, eller hvis I har svært ved at rekruttere til en bestemt stilling, er disse oplagte kandidater til lønbenchmarking.
2. Gør jeres jobbeskrivelser mere præcise
Efter at du har valgt de jobs, som du vil indsamle benchmarkdata om, er næste trin at finjustere jeres interne jobbeskrivelser.
Det betyder ikke nødvendigvis, at de skal omarbejdes fuldstændigt, men at de skal gennemgås, og at det skal sikres, at de stemmer overens med det, som medarbejderne i rollerne udfører dagligt.
Mange jobs udvikler sig over tid, men jobbeskrivelserne for disse roller bliver typisk ikke opdateret så regelmæssigt, som de burde.
Dette er et vigtigt trin, fordi du vil bruge jobbeskrivelser til at sammenligne jeres jobs med lignende jobs i det markedsdatasæt, du bruger.
Der findes mange forskellige jobtitler for det, der kan være det samme job—tænk blot på, hvor mange forskellige varianter af en jobtitel som kundeservicespecialist der findes!
Derfor er det vigtigt at se på de pågældende jobs' arbejdsopgaver og de nødvendige kompetencer for at sikre, at du får det bedste match og de mest nøjagtige data.
Mariya Hristovas fremragende ressource om hvordan man skriver en jobbeskrivelse kan hjælpe dig her.
3. Vælg jeres datakilde(r)
Det næste trin er at vælge en relevant løndatakilde til jeres lønbenchmarking.
Det er vigtigt at vælge løndata, der er relevante for jeres branche og kan levere de bedste oplysninger til at gennemføre analysen.
Nogle kilder er gratis at bruge, dog med visse begrænsninger og ulemper, mens andre er betalingskilder (de betalte datasæt er typisk mere omfattende).
Det kan være svært at beslutte, hvilken kilde der skal bruges, og omkostningerne spiller naturligvis en rolle, men det er stadig bedre at gennemføre lønbenchmarking med et gratis løndatasæt end slet ikke at gøre det.
Personligt har jeg haft stor succes med at bruge data fra USA's arbejdsmarkedsstatistik (BLS) (en gratis ressource).
Dataene fra BLS dækker et ret bredt område og giver dig ikke mulighed for at filtrere efter branche, størrelse eller rentabilitet, men jeg argumenterede ofte for disse forhold.
Hvis du for eksempel ansætter en revisor, vil du være sikker på, at din aflønning er konkurrencedygtig uanset virksomhedens størrelse eller branche. Det skyldes, at stillinger som revisorer ikke er begrænset til én bestemt type virksomhed, så det er en fordel at sikre konkurrencedygtig aflønning i forhold til et større udvalg af sammenlignelige stillinger.
Der findes også specialiserede virksomheder inden for lønbenchmarking, og nogle softwarepakker til lønadministration indeholder interne researchværktøjer til at benchmarke lønintervaller i forskellige lande.
4. Sammenlign dataene med jeres eget lønniveau
Endelig kan du, når du har indsamlet dataene, sammenligne dataene fra kilden med jeres eget lønniveau.
Disse kilder viser ofte aflønningen ved forskellige percentiler for en given rolle for at vise dig, hvad gennemsnittet er ved 50 %-niveauet, og hvad der ligger over eller under benchmarkniveauet ved henholdsvis 75 %- og 25 %-niveauerne.
Det gode ved dette er, at du også kan bruge percentilerne som rettesnor til at oprette løntrin.
Du kan begynde med at placere en ny medarbejder lidt under 50 %-punktet og have erfarne medarbejdere tættere på 75 %-mærket.
Det er i denne fase af projektet, at jeres lønfilosofi kommer i spil. Er I komfortable med at ligge præcis på benchmarkniveauet omkring 50 %, eller har I en mere offensiv lønfilosofi og ønsker at ligge over benchmarkniveauet?
Det er det spørgsmål, du skal være klar til at besvare, når du er ved at afslutte processen og træffe beslutninger.
Case study om lønbenchmarking: En organisation med fuldt fjernarbejde
Som nævnt har jeg gennem årene hjulpet en række klienter med at gennemføre analyser som disse i min rolle som HR-konsulent og i forbindelse med internt arbejde.
Det bedste scenarie er, at det bekræfter over for dem, at de er konkurrencedygtige. Det værste scenarie er, at de indser, at de er kommet bagud og er nødt til at foretage justeringer for at tilpasse sig markedet og deres lønfilosofi.
Det gennemgående tema for dem alle er imidlertid, at de ønsker at være proaktive med hensyn til deres aflønning, før det koster dem medarbejdere.
En klient, jeg arbejdede sammen med, havde en fuldstændig fjernarbejdende arbejdsstyrke, og de ville være sikre på, at deres aflønning var konkurrencedygtig uanset medarbejdernes geografiske placering.
Det var en interessant udfordring, fordi lønintervallet, selv for den samme stilling, kan variere betydeligt, når man sammenligner en stat med høje leveomkostninger som New York med en stat med lavere leveomkostninger som Iowa.
Normalt fungerer organisationens geografiske placering som et filter for dataene for at sikre, at jeres aflønning ligger på benchmarkniveauet inden for den specifikke geografiske region.
Resultatet blev, at vi for hver stilling, vi gennemgik for organisationen, hentede data fra den stat i datasættet, der havde de højeste leveomkostninger, for at sikre, at det løninterval, de endte med, altid ville ligge på eller over benchmarkniveauet.
Andre klienter, jeg har haft, ønskede langt mere afgrænsede data, helt ned på niveauet for en bestemt by eller et bestemt amt, og var tilfredse med at ligge på eller lidt under benchmarkniveauet.
Én ting, jeg sørgede for, at alle mine klienter havde til fælles i disse projekter, var først at have en solid lønfilosofi, som vi kunne bruge som grundlag for deres lønbenchmarkingprojekt.
Bedste praksis og vigtigste pointer
På nuværende tidspunkt bør du have alle de værktøjer, du har brug for, til at komme i gang med dit benchmarkingprojekt, men lad os huske nogle af de vigtige punkter, vi har gennemgået.
- Sørg for, at I har helt styr på jeres lønfilosofi, så I kan anvende den på dette projekt.
- Hvis ressourcerne er begrænsede, kan I eventuelt begrænse benchmarkingen til nøglestillinger.
- Sørg for, at alle de jobbeskrivelser, du bruger, er blevet gennemgået og opdateret, da de vil være de vigtigste datadele, når du skal matche dem med andre stillinger. Husk at gå i dybden med arbejdsopgaver og påkrævede færdigheder.
- Det er en vigtig beslutning at vælge det rigtige datasæt, men du har flere muligheder med hensyn til pris og dataenes grundighed eller specifikke karakter. Du kan også bruge de samme data til at evaluere eller oprette løntrin, når du er klar til at foretage markedsjusteringer af lønningerne.
- Ved at integrere software til lønbehandling i din lønstrategi sikrer du en grundig og nøjagtig lønbenchmarking, der understøtter velinformerede beslutninger.
Det vigtigste, du skal tage med dig, er, at selv hvis du kun benchmarker én stilling med gratis data, er det stadig en investering, der i høj grad er tiden og indsatsen værd!
Den indsigt, du opnår med gratis data, vil give dig større tryghed omkring din lønkonkurrenceevne end ikke at gøre noget.
Med den lille tidsinvestering, det kræver at gennemføre denne analyse med gratis data, vil du kunne undgå unødvendig personaleudskiftning, fordi din lønkompensation er mindre konkurrencedygtig, end du måske tror.




