David Rice: Det kender du sikkert: Det pinlige øjeblik, hvor du opdager, at du ikke aner, hvad din kollega laver. Det oplevede Tim Fisher for nylig, men med alle jer i HR. Han er AI-chef hos Black & White Zebra, vores moderselskab her hos People Managing People, og han har i årevis arbejdet tæt sammen med HR-fagfolk inden for ledelsesverdenen. Men ligesom så mange andre troede han, at jobbet grundlæggende handlede om at være compliance-politi.
Og mens han har undersøgt de udfordringer, HR står over for med AI, er han kommet frem til, at dette er den eneste funktion i de fleste organisationer, der forstår, hvor omfattende menneskelig forandring i stor skala faktisk er. Og lige nu behandler organisationer AI som en teknologisk implementering, selvom det i virkeligheden er den største organisatoriske udfordring siden den industrielle revolution.
Når han ser på kløften mellem det, HR bliver bedt om at gøre med AI, og det, I faktisk er rustet til at gøre, er hans svar ret enkelt. Det er en afgrund. I dag skal vi tale om, hvorfor det vigtigste, du kan gøre lige nu, er at få HR- og teknologiledere meget tættere på hinanden, hvordan AI fungerer som en drivkraft, der endelig får os til at spørge: Hvorfor gør vi det på denne måde?
Autoritetskløften, der bliver forklædt som et parathedproblem, og hvorfor vellykkede transformationer vil gå langsommere, end jeres administrerende direktør ønsker, og involvere HR fra dag ét.
Jeg hedder David Rice. Dette er People Managing People. Og hvis jeres organisation stadig tror, at HR’s opgave er at få folk til at holde op med at klage over jeres AI-mandat, kommer denne samtale med min kollega Tim til at udfordre alt det. Så lad os komme i gang.
Tim Fisher: Mange tak.
David Rice: Du kom ind som en outsider i HR, og jeg elsker det perspektiv, for teknisk set er jeg også en outsider i HR, ikke? Så måske er jeg lidt forudindtaget, men jeg synes, det er et værdifuldt perspektiv. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvad der overraskede dig mest ved HR’s faktiske virkelighed sammenlignet med de antagelser, du havde, da du begyndte?
Tim Fisher: Jeg tror, at det hele var antagelser. Det er nok fair at sige. Det er sjovt, for i min rolle, som vi måske kommer lidt ind på, bruger jeg meget tid sammen med forskellige dele af organisationen, lidt som i en rådgivningssituation.
Så jeg kommer naivt ind i hver samtale og hver organisation, men jeg må sige, at det her set i bakspejlet er så pinligt. Når jeg tænker over det, og faktisk siger det højt til dig, var der denne antagelse om, at al HR var det, jeg nu ved kaldes compliance-HR, altså lidt som mor og far på arbejdspladsen.
Det er ligesom Storebror og de mennesker, man går hen og sladre til. Men overraskelsen er, at det er meget mere end det, langt vigtigere end det og langt mere værdifuldt for virksomheden end det. Og det er pinligt, fordi jeg har haft lederroller i lang tid og arbejdet meget tæt sammen med mennesker, hvis arbejde jeg tydeligvis slet ikke forstod.
Så ja, det har været en stor forandring.
David Rice: Det er ikke usædvanligt. Jeg vil sige, at HR-folk oplever det hele tiden. Men jeg tror, der i så lang tid har været en fortælling om, at HR især var undervurderet. Og jeg synes, det, jeg har set i år, snarere er, at HR bliver værdisat forkert end undervurderet.
En bedre formulering er nok. Ja, som du siger. Antagelsen er, at HR er compliance-politi, men virkeligheden er, at HR er den eneste funktion, der i de fleste organisationer forstår, hvor omfattende menneskelig forandring i stor skala er, og hvor stor en udfordring det faktisk er. Og jeg tror, vi i år mere end nogensinde har set, at udfordringen med AI er en menneskelig udfordring.
Tim Fisher: Det er den bestemt.
David Rice: Hvilke områder synes du, organisationer begår fejl på lige nu, når det gælder AI-transformation?
Tim Fisher: Er det fair at sige alt?
David Rice: Ja, det er fair.
Tim Fisher: Der er mange steder, hvor det går galt. Som du sagde meget præcist, er det en menneskelig udfordring.
Så mange organisationer ser stadig AI som en teknisk implementering. Og selvom dele af det er sande, er virkeligheden, at dette er den største organisatoriske forandring siden den industrielle revolution. Det bliver ikke behandlet sådan, håndteret sådan eller tænkt på den måde.
Og det ville jeg ikke have sagt for et par år siden: HR-ledere er de mennesker, der skal være med til at få alt dette til at ske. Den manglende forståelse af, at det næsten udelukkende handler om mennesker, og sekundært, i forhold til vores samtale, den manglende forståelse af, hvor vigtig HR-organisationen er for at få det til at fungere, er en stor fejl.
David Rice: Jeg er nysgerrig, for nu har du kigget lidt på HR og set nogle af udfordringerne. Vi deltog i Gartner-konferencen i Orlando og talte med jeg ved ikke hvor mange forskellige mennesker. Jeg tror, noget af det, vi begge indså, var, at alle befinder sig meget forskellige steder.
Det afhænger af branchen, organisationens modenhed og den generelle villighed. Men jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan du vil beskrive kløften mellem det, HR bliver bedt om at gøre med AI, og det, HR faktisk er rustet til at gøre?
Tim Fisher: Det er en afgrund. Det er nuanceret, ikke? Alle befinder sig et forskelligt sted. Nogle organisationer har HR-ledere, der bruger tid sammen med deres øverste ledelse, har en dyb forståelse af virksomheden og er meget tæt på deres teknologidirektører. De fleste organisationer er ikke i den situation. Og som jeg sagde, er det hele forandringsledelse forklædt som en teknologisk implementering.
Det vigtigste, nogen kan gøre lige nu, er at få deres HR-ledere meget, meget tættere på deres teknologiledere. Det er den mest synlige afgrundsdybe kløft i øjeblikket. Mange vidunderlige ting vil helt automatisk følge af at opbygge den relation.
_yoast_wpseo_metadesc: Tror du, at AI bare er en teknologisk implementering? Så tro om igen. Dette afsnit afslører, hvorfor HR skal føre an i en ægte AI-transformation.




