Nogle mænd bliver efterladt: Hvorfor taler ingen om mændenes udvandring fra arbejdsstyrken?

Hvad siger dataene?

Nye data fra National Bureau of Economic Research understreger problemets alvor og viser et konstant fald i arbejdsstyrkedeltagelsen blandt unge mænd gennem de seneste årtier. 

Andelen af mænd i den erhvervsaktive alder, der ikke deltager i arbejdsstyrken, er steget i årtier – fra 5,8 % i 1976 til 11,4 % i 2022. Da Baby Boom-generationen var i den erhvervsaktive alder, var kun 7 % af de 25-årige mænd ikke en del af arbejdsstyrken. I dag er tallet fordoblet. 

Ud over deltagelsen på arbejdsmarkedet føjer faldet i antallet af unge mænd, der påbegynder en videregående uddannelse, endnu et lag til udfordringen. 

Den seneste forskning fra Pew Research Center fremhæver et betydeligt fald i andelen af unge mænd, der tilmelder sig videregående uddannelser, hvilket indikerer en bredere samfundsændring, der rækker ud over arbejdspladsen.

Grafen nedenfor viser faldet i antallet af mænd, der begynder på en videregående uddannelse, mens kvindernes tal stiger (i den følgende graf). Det er positivt at se flere kvinder begynde på en videregående uddannelse, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan denne forskel kan påvirke de overordnede kønsroller i samfundet og dybere samfundsmæssige problemstillinger.

Dette kan have en betydelig indvirkning på samfundet og virksomhederne. Økonomisk set indebærer det en risiko for at miste kvalificeret arbejdskraft, hvilket kan hæmme innovation og den overordnede vækst. 

Fra et samfundsmæssigt perspektiv kan denne tendens bidrage til højere forekomst af mentale sundhedsproblemer, social isolation og en gennemgribende følelse af mangel på formål.

Fænomenet, hvor unge mænd trækker sig fra arbejdsmarkedet, kan føre til identitetskriser og påvirke deres generelle trivsel negativt. Samfundets forventninger om, at mænd skal udfylde traditionelle forsørgerroller, kan forværre indre konflikter, når de møder udfordringer, hvilket potentielt kan resultere i en generation, der kæmper med uindfriet potentiale og urealiserede ambitioner.

At imødekomme unge mænds behov

Det er afgørende at anerkende og imødekomme de udfordringer, unge mænd står over for på arbejdsmarkedet, for at skabe et mere inkluderende og støttende miljø på samme måde, som det er tilfældet for enhver anden gruppe. 

Dette går videre end overfladiske diskussioner om mangfoldighed og inklusion og dykker ned i de komplekse faktorer, der bidrager til denne tavse kamp. 

Færre mænd, der tager en kandidatuddannelse, betyder, at de ikke holder trit med kvinderne, når det gælder om at blive bedre kvalificeret til stillinger på højere niveau. 

Selvom det uden tvivl er positivt, at flere kvinder deltager på arbejdsmarkedet, ser man også en voksende tendens til, at mænd bliver hjemmegående fædre, mens kvinder påtager sig rollen som husstandens forsørger. 

Dette er dog ikke et tegn på, at kvinder generelt tjener mere, fordi mænd i de fleste tilfælde stadig tjener mere end kvinder på tværs af brancher. I denne familiedynamik tjener husstanden faktisk mindre samlet set. 

På et bredere plan er dynamikkerne i parforhold under forandring, og det vil i sidste ende medføre en stor kulturel ændring. Andelen af mænd mellem 25 og 40 år, der i et parforhold tjener mindre end deres kvindelige partner, stiger fra år til år. 

Ifølge en anden nylig undersøgelse fra Pew Research Center om mænds og kvinders indtjening i en husstand med én familie:

Langt færre ægtemænd er i dag ene om at forsørge familien. Andelen af ægteskaber, hvor manden er den primære eller eneste forsørger, er faldet støt i de seneste årtier, primært på grund af det faldende antal ægteskaber, hvor manden er den eneste forsørger – sådan var det i 49 % af ægteskaberne i 1972, mens andelen i dag er 23 %. 

Undersøgelse fra Pew Research Center

Selvom mænd stadig er i overtal blandt eneforsørgere, er procentdelen af kvinder, der er forsørgere, steget fra 5 % i 1972 til 16 % i 2023.

Hvis man ser på andre samfundsmæssige faktorer, udgør den stigende forekomst af stofafhængighed blandt unge mænd betydelige risici, især i lyset af samfundsmæssige og økonomiske udfordringer. 

Når flere mænd kæmper med afhængighed af stoffer, alkohol og medicin, befinder de sig ofte i en nedadgående spiral af social isolation, som forværres af psykiske udfordringer og usunde mestringsstrategier.

Denne afhængighed af stoffer forværrer ikke kun de psykiske problemer, men fastholder også en afhængighedscyklus, der efterlader mange mænd med en følelse af at være fanget og uden reelle muligheder for støtte. 

I en situation, hvor fyringer og arbejdsløshed ikke er ualmindelige, oplever mænd på alle uddannelsesniveauer større usikkerhed om deres fremtid og sætter spørgsmålstegn ved deres følelse af værdi og formål. Denne kombination af afhængighed, psykiske problemer og økonomisk ustabilitet understreger det presserende behov for målrettede indsatser og støttesystemer, der er tilpasset de unikke udfordringer, mænd står over for. 

Det er afgørende, at vi som samfund (arbejdsgivere, undervisere og myndigheder) håndterer disse problemer helhedsorienteret ved at tilbyde omfattende ressourcer og veje til bedring, samtidig med at vi tager fat på de bredere samfundsmæssige faktorer, der bidrager til denne alarmerende tendens. Kun gennem en fælles indsats kan vi dæmme op for afhængigheden og give mænd den støtte og de muligheder, de har brug for, så de kan trives.

Virksomheder kan spille en afgørende rolle ved at implementere målrettede strategier for mentorordninger og støtte til mental sundhed samt ved at skabe en kultur, der opmuntrer til åben dialog om disse udfordringer.

Virksomheder, der prioriterer deres mandlige medarbejderes trivsel og faglige udvikling, bidrager ikke kun til en mere medfølende arbejdsplads, men også til et sundere samfund.

Hvis du leder efter en teknologisk løsning på udfordringer med medarbejdertrivsel, findes der en række platforme til medarbejdertrivsel, som kan hjælpe dig med at udvikle en helhedsorienteret tilgang til trivsel.

En bedre vej frem sammen 

For at håndtere de udfordringer, mænd står over for på arbejdsmarkedet, er det afgørende at fremme åben dialog og bevidsthed. Ved at skabe rum for samtaler om mænds erfaringer og nedbryde stereotyper kan vi fremme empati og forståelse. 

Derudover kan implementering af støttende politikker såsom fleksible arbejdsordninger, orlovspolitikker for forældre og ressourcer til mental sundhed i væsentlig grad bidrage til mænds trivsel og karriereudvikling. 

Det er også vigtigt at huske, at når vi udformer sådanne fordelspakker i vores organisationer, skal vi sikre, at mandlige ægtefæller til kvindelige medarbejdere har lige adgang til ressourcer og støtte.

Ved at udvide fordelene til ægtefæller anerkender organisationer den afgørende rolle, familien spiller for en medarbejders trivsel og succes. Desuden fremmer kommunikationen af dette budskab i organisationskulturen en følelse af inklusion og støtte og understreger forståelsen af, at disse fordele ikke kun er for medarbejderen, men for hele familien.

En inkluderende kultur, der skabes fra toppen og ned, fremmer et miljø, hvor alle mennesker, uanset køn, føler sig styrket og støttet i at trives i deres karriere.

Samarbejde mellem arbejdsgivere, beslutningstagere og undervisere er afgørende for at skabe et arbejdsmiljø, der støtter alle mennesker, uanset køn, i at håndtere de udfordringer, de kan møde. 

I bestræbelserne på at skabe en velfungerende og mangfoldig arbejdsstyrke skal vi sikre, at ingen stemme forbliver uhørt, herunder mænds stemmer – som tilsyneladende er blevet glemt i den seneste tid.

Hvis du vil holde dig opdateret om de seneste tendenser på arbejdsmarkedet og høre eksperter fortælle, hvordan de overvinder de nyeste udfordringer inden for HR og personaleledelse, kan du abonnere på nyhedsbrevet People Managing People.