Tilbage i 2019 trak den professionelle Go-spiller Lee Se-dol sig tilbage fra spillet (et djævelsk komplekst strategispil, der minder om skak) på grund af et kunstigt intelligensprograms dominans, som "ikke kan besejres".
Stakkels Se-dol! Men uden for den professionelle spilverden, hvilke andre jobs står AI klar til at erstatte?
Det korte svar er potentielt dem alle sammen på et tidspunkt! I denne artikel fokuserer vi dog på den nærmeste fremtid, det vil sige en periode på 10-20 år.
Men først…
Hvad er AI?
AI (kunstig intelligens) befinder sig på forkant af datalogien. Grundlæggende er det menneskeskabte maskiner, der udviser menneskelignende intelligens for at lære at løse problemer og udføre opgaver.
Vores nedslåede Go-spiller, hr. Se-dol, blev besejret af et program kaldet AlphaGo, et avanceret AI-program udviklet af et Alphabet-datterselskab kaldet Deepmind.
Uden at gå i for mange detaljer anvender AlphaGo en avanceret metode til maskinlæring, der benytter neurale netværk. Som navnet antyder, efterligner disse neurale netværk den måde, den menneskelige hjerne fungerer på—en idé lånt fra neurovidenskaben.
Da AlphaGo besejrede Se-dol, der på det tidspunkt var verdens nr. 1, demonstrerede det et niveau af kreativitet, som man aldrig før havde set hos maskiner. Det var en overvældende sejr, som tilsyneladende fik den besejrede mester til at indrømme: “Jeg troede, at AlphaGo var baseret på sandsynlighedsberegninger, og at det blot var en maskine. Men da jeg så dette træk, ændrede jeg mening. AlphaGo er helt sikkert kreativ.”
AlphaGo bragte ny viden til Go-verdenen. Skaberne håber i sidste ende at kunne anvende teknologien uden for den konkurrenceprægede spilverden, for eksempel til at hjælpe forskerhold med at finde nye kure mod sygdomme eller materialeforskere med at opfinde nye materialer.
I dag bruges AI af mennesker over hele verden til at hjælpe med alt fra sundhedspleje og kundeservice til ølbrygning og bygning af robotbier. Disse AI-pionerer ændrer den måde, vi arbejder på, og hvilke menneskelige færdigheder der har størst værdi.
Så i stedet for at erstatte jobs arbejder AI sammen med menneskelige teams for at hjælpe dem med at udføre deres arbejde mere effektivt.
Indtil videre.
Som antydet i indledningen: Hvis der på et tidspunkt i fremtiden—og nogle fremtidsforskere mener, at det kan ske allerede i 2045 (men de fleste siger om 100 år)—udvikles en kunstig intelligens til generelle formål (en, der er lige så intelligent som eller sandsynligvis mere avanceret end et menneske målt på den overordnede intelligens), vil jobs og arbejde sandsynligvis være fortid for menneskeheden (hurra!).
Men der er mange forbehold omkring dette gennembrud (åh nej!), så lad os begrænse fokus og se på roller og sektorer, hvor AI udvikler sig i et bemærkelsesværdigt tempo og skaber en påvirkning.
Hvilke jobs kan AI erstatte i den nære fremtid?

Organisationer over hele verden drager allerede fordel af AI for at forbedre deres tjenester og arbejde mere effektivt. Ifølge en undersøgelse fra Zippia bruger halvdelen af de amerikanske virksomheder AI på en eller anden måde.
Den gode nyhed for os er, at de i øjeblikket er fremragende til at automatisere kedelige, gentagne opgaver væk, f.eks. dataindtastning, som ingen bryder sig om at udføre, og hvor der ofte sker menneskelige fejl.
Men efterhånden som AI, computerteknologi og robotteknologi bliver stadig mere avancerede, vil automatisering begynde at forstyrre mere kvalificerede jobs i stor skala. Zippias undersøgelse forudsiger, at AI kan gøre 375 millioner jobs overflødige i løbet af de næste 10 år.
På samme måde forudsiger Kai-Fu Lee, ekspert i datalogi og AI, i sin bog AI Superpowers: China, Silicon Valley, and the New World Order, at AI kan erstatte 40 % af jobs verden over i løbet af de næste femten år.
Det er de jobs, som teknologieksperter som Lee mener, at automatisering potentielt kan erstatte mennesker i inden for de næste 15-20 år.
Fabriks- og lagerarbejdere
Som du sikkert er klar over, udføres meget fabriksarbejde af maskiner med hjælp fra mennesker. Men efterhånden som robotter bliver klogere, mindskes det menneskelige element hurtigt.
For eksempel satte Tesla sig for at automatisere hele produktionsprocessen for Model 3 for at kunne tilføje en prisvenlig masseproduceret model til deres sortiment, og efter noget “produktionshelvede” lykkedes det stort set.
Selvom der stadig er brug for mennesker til at vedligeholde og opgradere maskinerne samt håndtere uregelmæssigheder, er der ingen mennesker i selve produktionsprocessen. På en måde betyder Model 3's AI-aktiverede autopilotfunktioner, at det er robotter, der bygger robotter!
Hvis man tager Teslas “Alien Dreadnaught” (Musks egne ord, naturligvis) som eksempel, er det ikke svært at se, hvordan moderate fremskridt inden for AI helt kunne fjerne mennesker fra fabrikker og lagerbygninger, bortset fra nogle få teknisk kyndige ingeniører på standby.
Amazon mener faktisk, at de er omkring 10 år væk fra at automatisere deres distributionscentre fuldstændigt.
Kundesupport
AI-chatbots er i stand til at håndtere et stigende antal kundeserviceopgaver. På nuværende tidspunkt har du sikkert allerede talt med en chatbot for at få svar på et spørgsmål, du havde om et produkt eller en tjeneste.
Chatbots bruger en gren af AI kaldet behandling af naturligt sprog (NLP) til at føre samtaler med kunder og løse deres problemer.
I øjeblikket er de ret gode til at håndtere gentagne spørgsmål, der irriterer kundeservicemedarbejdere, og overlader de klogere og mere følelsesmæssigt intelligente mennesker til at håndtere de mere komplekse sager, som de foretrækker at arbejde med.
Nogle af disse chatbots er allerede ret avancerede (Googles Dialogflow imponerede virkelig mig for nogle år siden), og det kan være svært at afgøre, om man taler med et menneske eller ej.
Derfor er det ikke svært at forestille sig, at de i den nærmeste fremtid vil kunne håndtere alle på nær de mest komplekse sager, især efterhånden som folk vænner sig mere til tanken om dem.
Så selvom der sandsynligvis stadig vil være brug for mennesker i et eller andet omfang, for eksempel til at hjælpe med at træne chatbots, er der en reel chance for, at AI kan erstatte kundeservicemedarbejdere i den nærmeste fremtid.
Lastbilchauffører
Selvkørende køretøjer er endnu ikke helt en realitet, men de nærmer sig. De består allerede tests verden over, og nogle mener, at fuldt autonome lastbiler kan være på vejene og levere varer så tidligt som 2026.
Det forventes, at fremkomsten af autonom lastbilkørsel vil ske i faser, hvor der er behov for mindre menneskeligt tilsyn i hver fase.
Jeg tror ikke, at mennesker helt vil blive fjernet fra ligningen foreløbig, men antallet af lastbilchauffører, som fragtvirksomheder har brug for, vil blive reduceret betydeligt i løbet af de næste 10-15 år.
Regnskab
Nogle regnskabs- og bogføringsprogrammer anvender AI til at håndtere grundlæggende regnskabsopgaver såsom bankafstemninger og risikovurderinger.
Det har fået nogle til at hævde, at AI er på vej efter revisorerne! Disse opgaver er dog ret repetitive og består hovedsageligt af dataindtastning og talbehandling – ting, som revisorer ikke bryder sig om at lave.
Din revisors tid frigøres til opgaver, som vedkommende faktisk godt kan lide, såsom at bruge sin erfaring og viden til at analysere data og rådgive sine klienter – en blanding af hårde og bløde færdigheder samt intuition, som AI på nuværende tidspunkt langt fra er i stand til at efterligne.
Radiologer
AI har mange nyttige anvendelsesmuligheder inden for sundhedsvæsenet, for eksempel ved at hjælpe med at diagnosticere patienter ved at analysere scanninger i forhold til enorme datasæt med tidligere tilfælde.
I endnu en nyere sejr af en slags for AI lykkedes det en ny model at score højere end 72 % af de praktiserende læger, da den skulle diagnosticere skriftlige testeksempler på realistiske sygdomme. Det er formentlig derfor, at nogle forudser, at radiologrollen bliver overflødig i den nærmeste fremtid.
Men radiologerne er ikke bange.
Selvom AI kan hjælpe med en vigtig del af den medicinske proces – diagnoser – er der stadig masser af andre opgaver, de udfører (for eksempel ultralydsundersøgelser), som AI er langt fra at kunne håndtere.
Og kan du forestille dig at modtage en medicinsk diagnose, uden at et kvalificeret menneske overhovedet er involveret? Jeg lader den stå der.
Juridiske assistenter
Juridiske assistenter bruger en stor del af deres arbejdsliv på at undersøge sager og gennemgå kontrakter. Det indebærer at gennemgå store mængder data og præsentere dem for advokater, ofte under stramme tidsfrister.
Har du brug for at gennemgå en masse data hurtigt? Så kommer AI ind i billedet! Et stykke teknologi, der bruges af JP Morgan, bruger sekunder på at gennemgå noget, der tidligere tog mennesker 360.000 timer.
Så hvis en stor del af det arbejde, som juridiske assistenter ansættes til, overtages af maskiner, vil juridiske assistenter så blive udfaset?
Juridiske assistenter og juridiske akademikere mener nej. Ligesom for revisorer frigør AI-teknologi tid for juridiske assistenter, så de kan arbejde med spørgsmål, der skaber mere værdi og er på et højere niveau, såsom at finde mønstre for at forbedre processer og spare penge. Spørgsmålet er dog stadig, hvor mange der fortsat vil være brug for?
Mellemledere
Mellemledere er et omstridt emne. Nogle ser dem som ineffektive, svage og inkompetente, mens andre respekterer den vigtige rolle, de spiller i organisationer. I virkeligheden afhænger det af, hvilken slags leder du har!
Afhængigt af din holdning til sagen vil det måske ikke overraske dig, at nogle hævder, at AI kan erstatte mellemledere. Begrundelsen er, at meget af mellemlederens rolle – at tildele arbejde og sikre, at målene nås – kan læres af en AI.
Tidsrammen? 8 år.
Men vi er skeptiske.
God ledelse af mennesker kræver social og emotionel intelligens, f.eks. omsorg, empati, motivation, teambuilding, coaching og lytning, som hører til inden for AI til generelle formål. Tests har vist, at nuværende AI-modeller som ChatGPT endnu ikke er særligt gode til dette.
Igen kan AI hjælpe med den administrative side af tingene (noget, de fleste ledere sikkert gerne vil slippe for) samt prognoser. Det frigør tid til den del af jobbet, der handler om ledelse af mennesker.
Forfattere
En lille hemmelighed: Denne artikel er faktisk skrevet af en AI. Okay, det er den ikke, men kunne den være det?
Der er blevet skrevet meget om OpenAI's nye ChatGPT-modellers evne til at besvare spørgsmål i form af korte essays, hvor mange fagfolk, såsom lærere, spekulerer på, hvordan de vil kunne skelne AI-genereret arbejde fra original skrivning (virksomheden tager vandmærkning og lignende teknikker i brug).
Vi har naturligvis prøvet ChatGPT, og selv om den uden tvivl er imponerende, når det gælder om at give et anstændigt svar på de fleste spørgsmål, man stiller den, og besvarer dem med imponerende veltalenhed og humor, kan den ikke fortælle dig en historie (det bad vi den om, og den sagde nej). Den er også begrænset af sit datasæt, hvor imponerende det end er, og når man bevæger sig ind på meget specifikke områder, kommer den til kort.
Da historiefortælling og levede erfaringer er så grundlæggende for god og nyttig tekst – ja, for al kommunikation – ser vi ChatGPT og lignende værktøjer som netop det: nyttige værktøjer, der kan hjælpe os med at skabe idéer og forklare begreber.
For at AI skulle kunne erstatte menneskelige forfattere, der fortæller historier og deler menneskelige erfaringer, skulle den nå niveauet for AI til generelle formål, og det er stadig et stykke ude i fremtiden.
AI som jobskaber?

Der er stort fokus på AI og tab af arbejdspladser, men hvad med AI som jobskaber? En undersøgelse fra PwC forudser, at jobtab som følge af AI-automatisering vil blive opvejet af økonomisk vækst og nye job, der skabes som følge heraf.
Nye job, som AI vil være med til at skabe, omfatter AI- og maskinlæringsingeniører (ikke overraskende), dataforskere, softwareudviklere og specialister i forretningsomlægning. Det er ret specialiserede områder, er du ikke enig?
Det, der fremgår tydeligt af ovenstående liste, er, at folk får brug for uddannelse samt opkvalificering og omskoling for at kunne følge med kravene på den moderne arbejdsplads!
Der har aldrig været et bedre tidspunkt at investere i læring og udvikling.
Mennesker, der styrer robotter

Mennesker har i generationer været bange for, at maskiner ville tage deres job. Faktisk øger læsning af artikler om robotter, der tager job denne frygt, især fordi sensationsprægede historier er almindelige i medierne.
Hvis du er interesseret i, hvor dit job står i alt dette, findes der et websted kaldet willrobotstakemyjob, som – du gættede det – bruger en maskinlæringsalgoritme til at forudsige sandsynligheden for, at et job bliver automatiseret.
Det er naturligvis alt sammen spekulativt på nuværende tidspunkt, men der er ingen tvivl om, at nye teknologier fortsat vil påvirke den måde, vi arbejder på.
Selvom nogle forudså tidligt i det 20. århundrede, at maskiner på nuværende tidspunkt ville gøre alt for os, og at mennesker kun ville arbejde 15 timer om ugen (gid det var sådan!), er der i dag flere mennesker i arbejde end nogensinde før!
Arbejdsmarkedet har tidligere tilpasset sig, og måske ender de kommende lastbilchauffører eller fabriksarbejdere i job med mere menneskelig kontakt, såsom lærere eller omsorgsmedarbejdere, eller med at programmere den nye generation af AI-værktøjer.
Hvis du er fascineret af fremtidens arbejdsliv og den rolle, nye teknologier kan spille i ledelsen af mennesker, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet fra People Managing People.

