Hvordan selvledelse kan gøre dig til en bedre leder (med Dave Ulrich)

 

Læs transskriptionen:

Vi afprøver at transskribere vores podcasts ved hjælp af et softwareprogram. Bær over med eventuelle stavefejl, da botten ikke er korrekt 100 % af tiden.

Dave Ulrich: Ledelse handler ikke om, hvem vi er. Det handler ikke om vores styrker. Der er meget arbejde. Byg videre på dine styrker. Byg videre på dine styrker. Jeg kan godt lide at ændre det til: Byg videre på dine styrker, så de styrker andre. Og hvis dine styrker ikke styrker en anden, har du sandsynligvis ikke udført dit arbejde som leder så godt, som du kunne have gjort.

Tim Reitsma: Jeg fejler ikke, jeg lærer. Hvilket stærkt udsagn. Hvis vi et øjeblik tænker på selvledelse, hvad kommer så i tankerne? Er det, at du fejler? Eller måske at du lærer?

Jeg har fornøjelsen af at tale med Dave Ulrich, der af Business Week er blevet rangeret som verdens førende ledelsesguru, af Fast Company er blevet fremhævet som en af verdens ti mest kreative erhvervsfolk, af Forbes er blevet udnævnt til en af de fem bedste coaches og på Thinkers50 er blevet anerkendt som en af verdens førende erhvervstænkere. Dave Ulrich brænder for idéer, der skaber effekt.

I dag udfolder vi en idé om selvledelse og håber at efterlade dig med en idé, der kan gøre en forskel for, hvorfor det er helt i orden at tage sig tid til sig selv!

Lyt med, når vi udfolder, hvad det vil sige at være leder, hvordan vi kan skabe en bedre arbejdsverden, og hvordan den eneste måde, vi kan opnå det på, er ved at begynde med – du gættede det – selvledelse.

Dave Ulrich, tak fordi du deltager i People Managing People-podcasten. Jeg glæder mig til at have dig med i programmet, og jeg ved, at flere af vores lyttere, som jeg fortalte, at du ville medvirke, også glæder sig. Så endnu en gang tak, fordi du er med i dag.

Dave Ulrich: Tim, hvilken ære. Jeg har hørt om programmet og set nogle af podcastene. Det er en stor fornøjelse at være med i dag. Tusind tak.

Tim Reitsma: Ja, og jeg elsker, at du allerede i forsamtalen gjorde det helt klart: Fortæl mig ikke, hvor vi skal hen, fortæl mig ikke emnet, og fortæl mig ikke spørgsmålene. Vi skal bare have en sjov, organisk samtale.

Og derfor glæder jeg mig. Jeg har en idé om, hvor jeg gerne vil føre samtalen hen, men vi må se, hvor den ender.

Dave Ulrich: Min assistent, som jeg har arbejdet sammen med i 32 år, sagde i sidste uge: Min mand kidnappede mig lige en dag.

Så Tim, lad os sige, at du har kidnappet mine idéer de næste par minutter. Jeg føler mig fuldstændig under din kontrol.

Tim Reitsma: Det elsker jeg. Til dem, der lytter med, stiller jeg altid et par spørgsmål helt i begyndelsen. Det er faktisk de eneste spørgsmål, jeg normalt har skrevet ned.

Det første spørgsmål er: Fortæl os lidt om dig selv – især hvad der fylder mest hos dig for tiden?

Dave Ulrich: Vi lever alle komplekse liv lige nu, så jeg har måske tre områder. Det ene er helt klart familien. Vi har tre børn og ti børnebørn. Vi prøver at beslutte os – den sjove ting ved vores børn, hvis de da hører det her, er, at vi tidligere var en ressource for dem.

Vi hjalp vores børn, da de var otte og fem år, og fulgte dem i skole. Nu hvor vores børn er blevet ældre, tager de på en måde sig af os, fordi det er os, der har brug for hjælp. Det er et meget morsomt skifte, men vi har børn og ti børnebørn, vi er aktive i vores kirke og tro, og det er en del af, hvem vi er. Vi er også meget aktive i vores arbejde.

Det, der fylder mest, er, at jeg brænder for læring, der skaber værdi. Jeg er altid optaget af, hvad det næste bliver inden for ledelse af mennesker og organisationer – ledelse, der skaber værdi for dem, vi holder af. Det er altså de tre dimensioner – familie, tro og arbejde – jeg bruger min tid på.

Tim Reitsma: Så vi deler nogle af de grundlæggende værdier, om man vil. Tro og familie er nogle af mine. Det elsker jeg. Det næste spørgsmål stiller jeg af ren nysgerrighed: Hvad vil det sige at være leder? Når du hører ordet leder, hvad betyder det så?

Dave Ulrich: Der findes tusindvis af svar. Hvis man googler det, får man måske tre eller fire milliarder resultater. Alle har en mening. Jeg elsker enkelhed. Min ph.d. er inden for noget, der hedder numerisk taksonomi. Det er videnskaben om enkelhed. En leder er en person, der sørger for, at mennesker går fra en interaktion med dem og har det bedre med sig selv.

Lad mig sige det igen. Hvis jeg har en samtale med Tim i dag eller med en anden, går jeg så derfra med det bedre med mig selv? Det er det, ledere gør. Nogle gange er det let. Tim, du har et fantastisk program og et godt liv, så du har det godt, fordi jeg bekræfter dig.

Men måske har du ikke gjort noget særlig godt, og lederens opgave er stadig at sige: Du har ikke gjort noget særlig godt, men jeg vil stadig have, at du går fra samtalen med det bedre med dig selv. Jeg har fundet det til at være en meget nyttig test for mig selv. Når jeg interagerer med mennesker, kan jeg så sørge for, at de får det bedre med sig selv?

Det er det, ledere gør. Derefter skal man opbygge den dybde i ledelsen hele vejen gennem en virksomhed. Ikke kun have en ikonisk leder, der sidder i toppen, men have ledelse fordelt over hele virksomheden, så andre mennesker får det bedre med sig selv.

Tim Reitsma: Jeg har stillet det spørgsmål omkring 40 eller 45 gange nu, og det er første gang, jeg har hørt det forklaret på den måde.

Jeg tror, at det her nok er en af mine nye favoritter: Efterlad mennesker i en bedre tilstand, og efterlad dem med det bedre med sig selv. Jeg er nysgerrig: Hvis du giver konstruktiv feedback – du ramte ved siden af, du passer ikke dit arbejde, hvorfor leverer du ikke – hvordan får du så nogen til at gå derfra med det bedre med sig selv, når samtalen egentlig bare går ned ad bakke?

Dave Ulrich: Det er et dilemma. Hvis det var let, ville alle gøre det. Lad mig give et eksempel. Jeg har med mellemrum det privilegium at coache. Jeg coachede faktisk en person i sidste uge, men jeg vil ikke bruge det eksempel. Jeg bruger et andet uden at nævne personen eller virksomheden.

En stor virksomhed, en meget højtstående leder, og en af lederens medarbejdere havde begået en alvorlig fejl, der kostede virksomheden enorme summer. Jeg skulle tale med denne leder. Før du sender e-mailen – det er en global virksomhed, og de burde have talt med ham – så send den til mig. Lad mig coache dig. Her er e-mailen:

Du har begået en kæmpe fejl. Det kommer til at koste os millioner. Hvis du ikke løser det, bliver du fyret.

Og jeg sagde: Må jeg gribe ind? Han sagde: Det håber jeg. Tre enkle ændringer. Hør efter, hvis du kan. For det første: Jeg holder af dig. For det andet: Du har et stort potentiale i denne virksomhed. For det tredje: Du har begået en kæmpe fejl.

Det kommer til at koste os mange penge. Og for det tredje: Lad os lære af det, så du kan leve op til dit potentiale. Bemærk, at jeg ikke fjernede det faktum, at han havde begået en fejl, og at det ville koste os penge. Ledere skal stilles til ansvar for sig selv og andre. Men jeg har coachet mange ledere.

Jeg coachede en leder sidste fredag. Hun står i spidsen for en stor virksomhed og skal have en af de typiske samtaler. Min kommentar til hende var: Kan du begynde med at sige – uanset hvilke ord du bruger – at du holder af personen? Jeg holder virkelig af dig. For det andet: Jeg ønsker, at du når dit potentiale. Det bliver måske ikke i denne virksomhed, men lad os arbejde på at få det til at ske.

Jeg ved ikke, hvordan man kan gøre det bedre. Det virker ikke altid. Jeg er ikke naiv. Men den leder, jeg coachede, ringede tilbage et par dage senere eller sendte en e-mail, for sådan gør den virksomhed, og sagde: Hold da op, jeg fik en helt anden reaktion. Medarbejderen sendte mig en besked og sagde: Du holder virkelig af mig. Og det gør jeg.

Men jeg havde ikke fået kontakt til personen. Tim, jeg ved, at du holder af praktiske, konkrete idéer, som ikke bare er teori: Jeg holder af dig, du har et stort potentiale, og du har begået en fejl. Lad os lære af den, så du kan nå dit potentiale. Det er grundlaget for den enkle idé.

Tim Reitsma: Det giver virkelig genklang hos mig. Jeg har coachet nogle mennesker gennem min karriere, bygget teams, og en af mine sande passioner i livet er at skabe og opbygge højtydende teams. Det betyder forskellige ting for forskellige mennesker, men én ting, jeg har bemærket gennem min karriere og personligt, er, at når vi ikke hører ord, udfylder vi tomrummet.

Hvis jeg ved, at jeg har begået en fejl, men ikke får nogen feedback, hvor går tankerne så hen? Jeg tænker: Jeg har begået en fejl. Jeg får store problemer. Jeg bliver fyret. Jeg bør gå på LinkedIn og finde et andet job. I stedet for: Jeg holder af dig. Du har et stort potentiale. Vi har begået en fejl – lad os finde ud af, hvordan vi kommer videre fra den.

Dave Ulrich: Jeg elsker det. Og lær af den – ikke bare kom videre fra den, men lær af den. Hvis jeg må justere det lidt. Jeg elsker det, du sagde. Jeg husker, at jeg talte med en forælder. Min kone er psykolog. Hun er psykolog og hænger på væggen derovre. Jeg vil ikke have solen ind i vores samtale.

Vi talte med et par, vi kender, og de sagde: Vores børn er teenagere. Det kan du se frem til, Tim, når dine børn bliver teenagere. De kommer sent hjem om aftenen, og man ved ikke, hvad der foregår. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, så jeg sagde ingenting. Min kommentar til en forælder er: At sige ingenting er det højeste, du nogensinde kan sige, for det siger én af to ting.

For det første: Jeg er ligeglad. For det andet: Jeg ved ikke, hvordan man er forælder. Jeg tror, at den højeste feedback, en leder giver en medarbejder, er ingenting. Lad mig sige det igen: Den højeste feedback er ingenting, fordi medarbejderen tænker: Det var måske ikke en fejl. Jeg gjorde det måske forkert, men det er måske okay. Eller også ved lederen ikke, hvordan han eller hun skal give mig retning.

Jeg tror, at medarbejdersamtaler nogle gange ikke handler om standarden, konsekvensen, adfærden, målingen eller belønningen. De handler om evnen til at have en samtale og gøre det, jeg lige sagde: Lad os tale sammen. For hvis du ikke taler, hører folk det, du ikke sagde, og de kan misforstå det. Det var en fantastisk kommentar, Tim.

Tim Reitsma: Tak. Det er noget, jeg genkender i mig selv. Hvis jeg ikke får feedback eller får blandet feedback, opstår den lille fortælling, vi selv finder på. Nogle gange er fortællingen: Jeg gør det vist fantastisk. Det er godt. Andre gange: Jeg må ikke gøre det godt. Som ledere skal vi derfor, når vi vil efterlade nogen med det bedre med sig selv, også tage alle de små nuancer i betragtning.

Dave Ulrich: Jeg synes, det er fantastisk. Ledelse handler ikke om dig. Det handler om, hvad en anden får på grund af, hvem du er.

Jeg coacher en anden leder – en af de mest fremragende historier. Tim, du burde have denne person med i dit program, hvis hun har mulighed for det. Hun er født i Filippinerne, var meget fattig og kunne hverken læse eller skrive. Som seksårig kom hun i skole og sad i det bagerste hjørne, fordi hun ikke kunne læse eller skrive.

Jeg springer hurtigt frem. Hun endte på forreste række, lærte at læse og skrive og blev færdig som den bedste på skolen. Hun kom på et amerikansk universitet og blev valedictorian. Hun tog til Harvard, fik en ph.d. og en ph.d. fra MIT og taler seks sprog. Hun er et af de ikoniske mennesker, vi bliver intimideret af. Jeg coacher hende. Hun har et brand.

Jeg har sagt til hende: Din opgave er ikke at fortælle din historie. Alle vil have hende til at fortælle den. I sidste uge skulle vi faktisk filme hende og give hende en pris for at gå fra fattigdom til rigdom. Din opgave er at hjælpe dem, du leder, med at skabe deres historie. Hvis du ikke kan bruge din styrke til at styrke andre, så de kan skabe deres historie, har du ikke ledet. Du har bare fortalt, at du er fantastisk.

Ingen kommer i øvrigt til at have hendes historie. Jeg elsker, at hun deler den, for den inspirerer. Det er som med mennesker med handicap eller hovedtalere, der fortæller deres historie, og man bare tænker: Hold da op. Men ledelse handler om, hvordan jeg hjælper dig med at skabe din historie og dit brand. Så har du ledet, for deres historie – det er også det, forældreskab handler om.

Jeg kender en, hvis femårige lige er begyndt i skole. Faderens opgave er at hjælpe den unge pige med at skabe sin historie i skolen. Den er ikke hans. Den er hendes. Det sker måske ikke som fem- eller seksårig, men som 15-årig, når hun hader dig, vil hun forsøge at finde ud af, hvor hun passer ind i familien.

Så jeg elsker igen det, du sagde: Ledelse handler ikke om, hvem vi er. Det handler ikke om vores styrker. Der er meget arbejde. Byg videre på dine styrker. Byg videre på dine styrker. Jeg vil ændre det til: Byg videre på dine styrker, så de styrker andre. Hvis dine styrker ikke styrker en anden, har du sandsynligvis ikke gjort dit arbejde som leder så godt, som du kunne have gjort.

Tim Reitsma: Jeg er meget nysgerrig efter det næste spørgsmål. Jeg ved, at jeg er lidt manuskriptbunden her, selv om jeg i forsamtalen sagde, at jeg ikke var det. Formålet med vores publikation, da jeg begyndte på fuld tid, var, at jeg var træt af at læse alle de dystre statistikker. Jeg tænkte: Hvordan kan vi være med til at skabe en bedre arbejdsverden?

Det blev vores slogan. Alt går gennem den linse. Når du hører udtrykket »skab en bedre arbejdsverden«, hvad kommer så i tankerne?

Dave Ulrich: Lad mig give dig en metafor, som jeg håber ikke støder nogen. Den kommer fra alle religioner. Den kunne være hinduistisk, muslimsk, jødisk eller kristen.

Nogle profeter ser på mennesker og siger: Du kommer i helvede, hvis du ikke omvender dig. De forsøger at få folk til at ændre sig. Andre profeter siger: Lad mig vise dig, hvor himlen er, og hjælpe dig med at komme derhen. Det, du beskriver, er det andet. I vores felt siger vi ofte: Se tilbage, lav evalueringer efter handlinger, vær robust, lær, se tilbage, overvind tragedierne og de frygtelige ting.

Der er selvfølgelig en plads til det. Vi skal være ærlige og åbne om den arv. Men jeg elsker at være den, der siger: Se fremad. Se på visionen. Se på det smukke bjerg med træet og søen og billedet på din væg. Se på det billede og på, hvad det betyder for dig.

Hvordan kan jeg så hjælpe dig med at skabe din vej til at opdage, hvad der betyder noget for dig? Derfor elsker jeg dit billede af at se fremad og ikke kun tilbage.

Tim Reitsma: Jeg elsker det, og jeg synes, det hænger tæt sammen med vores samtale om, hvad det vil sige at være leder. Når vi efterlader nogen med det bedre med sig selv, får vi mulighed for at se fremad.

Vi kan lære af vores fortid, vores fejl og vores rejse, men derefter se fremad og spørge: Hvad er muligt? Jeg tror, det er det, det vil sige at skabe en bedre arbejdsverden. Hvis vi bare siger, at sådan er det gået tidligere, er det datapunkter. Vi skal anerkende dem, men også kunne se fremad, se mulighederne og begynde at skabe.

Dave Ulrich: Tim, du behøver ikke være psykolog – du har ramt den lige på kornet. Faderen til positiv psykologi hedder Martin Seligman. Han er en berømt professor og har været formand for den amerikanske psykologforening. Tidligt i sin karriere studerede han det, der blev kaldt indlært hjælpeløshed.

Hans seneste arbejde er fremragende. Det hedder indlært håbefuldhed. Han siger, at der er tre ting, som giver mennesker håb. Den første er mestring: Jeg kan udføre arbejdet. Hvis jeg arbejder på det, kan jeg gøre det. Den anden er optimisme: Jeg håber, at jeg kan få det til at ske i fremtiden. Den tredje er fantasi: Jeg kan opdage nye måder, der fungerer for mig.

Jeg elsker begrebet håb. En leder forestiller sig en fremtid og siger: Lad mig vise dig, hvad fremtiden kan være, og hvordan du kommer derhen. Med mestring kan jeg få det til at ske. Med optimisme kan jeg gøre det. Med fantasi kan jeg opdage, hvad der fungerer for mig.

Jeg tror, at når vi som ledere gør det, skaber vi en bedre arbejdsverden, fordi vi ser, hvad der kan blive, og derefter giver mennesker vejen til at komme derhen.

Tim Reitsma: Det er en god overgang til det emne, jeg håbede, samtalen ville bevæge sig hen imod. Vi taler om håbefuldhed, men jeg har ofte oplevet, at når vi ikke passer på os selv, glemmer vi begrebet selvledelse – at passe på os selv, så vi kan passe på andre.

Når vi taler om at skabe en bedre arbejdsverden, siger vi ofte: Nu marcherer vi fremad. Når vi taler om at være leder, siger vi: Jeg vil hjælpe andre. Hvor ofte glemmer vi at tage iltmasken på først? Hvad står i vejen for det?

Dave Ulrich: Jeg tror, at vi nogle gange bliver så overvældede. Når vi ser tilbage, bliver vi deprimerede på grund af vores historie. Når vi ser fremad, bliver vi ængstelige, fordi vi ikke kan kontrollere fremtiden. I nutiden føler vi os ensomme. Det er tre af de store problemer. Min kone, psykologen, siger: Depression handler om at se tilbage, angst om at se fremad og ensomhed om at være i dag.

Vi bliver overvældede og forsøger at indhente det forsømte. Jeg elsker din kommentar: Vi skal tage iltmasken på først og genkende signalerne i vores eget liv – hvad de end er – og derefter gøre det, der fungerer for os.

Jeg vil vende tilbage til coaching, for en bedre arbejdsverden bliver mere personlig. Det handler om coaching. Når jeg coacher ledere, afslutter jeg hver session med spørgsmålet: Hvad gør du for at passe på dig selv?

Det kan være motion, søvn, shopping, tid med familien eller tro. Jeg håber ikke, det er stoffer og alkohol; det er normalt ikke langsigtede løsninger. Nogle gange kan det være noget mærkeligt, der næsten ikke har noget med sagen at gøre. Når jeg bliver stresset, ser jeg to afsnit af den amerikanske tv-serie Seinfeld. Jeg ved ikke hvorfor, men det får mig til at grine og falde til ro.

Vi skal være opmærksomme på signalerne i os selv. Er det en halv time, en time, at gå med mit barn i skole, motion, at læse en bog eller at sidde i solen? Jeg prøvede engang at læse en bog og faldt i søvn i 30 minutter. Da jeg kom tilbage, havde jeg det godt. Det var nok de mest produktive 30 minutter på hele dagen.

Tim, jeg håber, at det at skabe en bedre arbejdsverden begynder med mig. Det begynder med mig. Hvis du ikke kan passe på dig selv, får du meget svært ved at passe på andre. Du har intet at give.

Tim Reitsma: Det er så vigtigt. Alligevel er der ikke én af de mange interviews om at skabe en bedre arbejdsverden, jeg har lavet, der har sagt, at vi skal begynde med selvledelse.

Dave Ulrich: Så vil jeg spørge dig, Tim: Hvad gør du for at passe på dig selv? Du har en karriere, børn, forhold, familie og tro. Hvad gør du for at passe på dig selv?

Tim Reitsma: Jeg begyndte på en ny vane, da jeg begyndte at arbejde hjemmefra for et par år siden. Jeg går en tur hver morgen. Ingen enheder. Mine børn kalder det nu min far-gåtur. Jeg går den samme rute hver morgen og hver eftermiddag, uanset regn eller sol, fordi jeg ikke kunne koble fra.

For nylig aflyste jeg en uges møder. Jeg skrev til folk, at jeg havde brug for at tage iltmasken på den uge. Jeg tog hjem til det nordlige British Columbia i Canada og tilbragte en uge med min far på hans lille gård, hvor jeg hjalp ham med at gøre klar til vinteren.

Det føltes meget egoistisk, og jeg havde dårlig samvittighed. Men det var sådan, jeg kunne blive en bedre far, ægtemand, troende mand, leder og medarbejder: ved at tage mig tid til at fokusere på mig selv.

Dave Ulrich: Faren er nu, at hvis du siger: Dave, du burde gøre det samme, så er det farligt. Hver person finder sin egen vej. Din vej er at tage til British Columbia. For dem, der ikke ved det, bor Tim ved en flod i British Columbia, som løber ud i havet. Han afslutter sikkert hver gåtur med en Nanaimo-bar. Det er sådan, jeg passer på mig selv: ved at spise Nanaimo-bars.

Jeg ved ikke, hvad der virker for alle andre, men de fleste ved nok om sig selv til at finde ud af, hvad de har brug for: motion, søvn, kost, kontakt med dem, de holder af, shopping, tro, bøn eller meditation.

Jeg opfordrer ledere til at finde energien, så deres styrker kan styrke andre. Ved at passe på dig selv kan du passe på andre. Det har fysiske, følelsesmæssige, sociale og åndelige elementer.

Anerkend også udløsende faktorer. Jeg blev kort for hovedet over for en klient i sidste uge. Det gør jeg aldrig, fordi jeg vil have, at klienten skal føle sig bedre tilpas, men jeg gjorde det. Da vi havde lagt på, tænkte jeg: Der er noget galt. Dave, du er overbelastet. Den følelsesmæssige konto er overtrukket.

Find Seinfeld. Se to afsnit – det blev til tre. Og send en undskyldning. Vi har alle begået fejl. Gå ind i den, mød den, anerkend den. Med klienten havde jeg en god samtale, fordi jeg havde passet på mig selv. Vi blev begge bedre.

Tim Reitsma: Lad os bruge et par minutter på at tale om at genkende udløsende faktorer. En af mine er, når jeg sætter mig ved computeren og stirrer på skærmen i tre minutter uden at bevæge fingrene. Så tænker jeg: Noget er lidt forkert. Måske skal jeg rejse mig og strække mig eller ringe til en af mine bedste venner.

Hvordan genkender vi udløsende faktorer?

Dave Ulrich: Alle har deres egne. Jeg lægger især mærke til fem ting. Den første er fysisk: Tager jeg på? Sover jeg ikke? Reagerer min krop ikke, som den kunne eller burde?

Den anden er følelsesmæssig: Er jeg deprimeret over fortiden, optaget af det, der er sket, ængstelig over fremtiden eller ensom i dag?

Den tredje er intellektuel: Sidder jeg ved computeren uden idéer? Den fjerde er social: Er jeg kort for hovedet over for dem, jeg holder af? Den femte er åndelig: Har jeg en følelse af det guddommelige, mening og formål?

Vær opmærksom på dine egne signaler. Hvis du ikke ved, hvad de er, så spørg de mennesker, der kender dig. Din kone ved sandsynligvis, hvad hun skal sige. Min kone kom ind en lørdag og vidste, at jeg var overbelastet. Hun sagde: Dave, gå udenfor. Åbn en bog og fald i søvn. Relationer hjælper os med at genkende de udløsende faktorer.

Tim Reitsma: Det kan være skræmmende at være sårbar og spørge mennesker omkring os – vores partnere eller vores team. Som leder er det i orden at sige: Jeg har følt mig lidt ved siden af mig selv. Hvordan har jeg virket på det seneste?

Dave Ulrich: Det er et fremragende spørgsmål. Sårbarhed hele tiden er imidlertid et tegn på svaghed. Jeg vil anerkende mine svagheder, så jeg kan forbedre dem og hjælpe dig med at forbedre dine styrker.

Jeg håber, at relationerne uden for arbejdet bliver vigtige kilder til indsigt. Vores børn kan også hjælpe. Da vores yngste datter var 15 eller 16 år, sad jeg ved computeren. Hun spurgte: Far, hvad laver du? Jeg sagde: Jeg laver en liste over ting, jeg gør forkert. Hun svarede: Jeg kan tilføje ti. Jeg sagde: Du har ikke engang set listen. Hun sagde: Jeg kan tilføje ti.

Når vi bliver åbne for fremadrettet feedback, lærer vi. Der er et godt udsagn: »Jeg fejler ikke, jeg lærer.« Hvordan fortsætter jeg med at lære, så jeg bliver bedre? Jeg er ikke perfekt. Ingen er perfekte, men vi forbedrer os undervejs.

Tim Reitsma: Jeg kan lide det. Jeg fejler ikke, jeg lærer. En god ven af mig siger, at feedback er en gave.

Dave Ulrich: Vi bedømmer os selv efter vores hensigter, mens andre bedømmer os efter vores adfærd. Jeg havde til hensigt at hjælpe dig med at blive bedre, men måden, jeg sagde det på, ville ikke nå målet.

Andre bedømmer dig. Når vi tænker på, hvordan det, vi gør, påvirker andre, er vores opgave som ledere at hjælpe andre med at gøre det, de gør, bedre. Byg videre på dine styrker for at styrke os. Brug din magt til at styrke andre. Når vi har det perspektiv, skaber vi en bedre verden gennem den ledelse, vi tilbyder.

Tim Reitsma: Du sagde noget om sårbarhed og svaghed, som virkelig fangede min interesse. Hvis vi er for sårbare eller altid sårbare, kan det være et tegn på svaghed. Kan du udfolde det?

Dave Ulrich: Vi har svage sider, som gør det muligt for os at blive stærkere. De er ikke synder eller uoprettelige fiaskoer. Jeg er ikke altid god til at lytte. Jeg afbryder faktisk folk. Det er en svaghed – noget, vi kan genkende, fordi det står i vejen for det, vi ønsker at opnå.

Hvis alt, hvad vi gør, er at sige: Jeg er forfærdelig, vil folk begynde at tro på os. Vi anerkender vores svagheder, så vi kan passe på os selv og derefter passe på andre. Jeg vil igen undskylde for, at jeg afbrød dig tidligere. Jeg ved, at det er en svaghed, og jeg forsøger at være opmærksom på, hvornår jeg gør det.

Tim Reitsma: Tak for undskyldningen. Jeg lagde ikke mærke til det, men jeg sætter pris på din anerkendelse.

Dave Ulrich: Min kone har skrevet en fremragende bog, som hedder »Svaghed er ikke synd«. Nogle gange synder vi og begår alvorlige fejl, når vi ikke lever efter vores værdier. Det er en fejl, der kræver, at vi ændrer os grundlæggende.

Svaghed er derimod blot den menneskelige virkelighed. Jeg lyttede ikke godt nok. Jeg var skarp over for min partner, selv om jeg ikke havde til hensigt det. Det er ting, vi kan lære af. Jeg siger normalt ikke dette, men jeg har fået lavet en pude til min kone med teksten: »Jeg fejler ikke, jeg lærer.«

Tim Reitsma: Mange ledere tror, at de ikke må vise svaghed. De skal udstråle autoritet. Hvis de indrømmer, at de ikke har det godt, er det ikke et tegn på svaghed – de fejler ikke, de lærer. Det er selvledelse, som gør, at man igen kan stå fast og lede sit team eller sin organisation.

Dave Ulrich: Eller arbejde sammen med dem, så de også hjælper med at lede dig. Hvis jeg involverer dem, hjælper de mig med at finde retningen lige så meget, som jeg hjælper dem. Sammen bevæger vi os fremad. Det er i sidste ende det, ledelse forsøger at gøre.

Tim Reitsma: Hvad er en praktisk måde at begynde på for den, der ved, at iltmasken skal på først?

Dave Ulrich: Jeg ville ikke lytte til alle mine venner. Jeg har både taget på og tabt mig. Da jeg var overvægtig, sagde alle: Her er hemmeligheden bag at tabe sig. Jeg sagde: Jeg er glad for, at du ved, hvad der virker for dig.

Lyt til stemmen i dit eget hoved. Hvad har jeg brug for at gøre? Det er måske ikke det, alle andre foreslår. Nære relationer kan give kloge indsigter, men hvad virker for mig?

De fleste morgener forsøger jeg i min morgenmeditation at spørge: Hvem kan jeg tjene i dag? Jeg går gennem en liste over familie, venner og mennesker, jeg holder af. Kommer et navn til mig, sender jeg en besked eller gør noget for personen. Ofte får jeg svaret: Det havde jeg virkelig brug for i dag.

Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men når jeg er i en eftertænksom sindstilstand og leder efter muligheder for at give tilbage, dukker de op. Det er et mønster, jeg har forsøgt at følge.

Tim Reitsma: Jeg elsker den form for tjenende ledelse: Hvem kan jeg tjene? Det er noget, jeg stræber efter, selv om min opgaveliste ofte står i vejen.

Dave Ulrich: Det er kontraintuitivt. Jeg synes, vi alle falder i den fælde. Når nogen kommer til en leder med et problem, vil mange ledere straks sige: Sov mere, dyrk mere motion. Det bedste spørgsmål er fire ord: Hvad tænker du? De fleste, der kommer til en leder med noget, har tænkt meget mere over det end jeg har.

Hvad tænker du? Hvad ville fungere for dig? Hvordan ville du løse det? Nogle gange har de bare brug for at høre: Det er faktisk en god idé.

Tim Reitsma: Jeg elsker »Hvad ville fungere for dig?« i stedet for »Lad mig fortælle dig, hvad der har virket for mig«.

Dave Ulrich: Jeg bliver skeptisk, når folk siger det. Jeg plejer at sige: Jeg er glad for, at det virkede for dig. Det betyder implicit, at det ikke virker for mig. Der er noget andet, jeg skal opdage.

Tim Reitsma: I coaching-samtaler skal vi tage os selv ud af centrum. Det handler ikke om mig som leder og om at fortælle, hvad der virkede for mig. Det handler om at sige: Fortæl mig mere.

Dave Ulrich: Jeg ved, at vores tid er ved at løbe ud, så jeg må spørge dig, Tim. Du har lavet 30-40 interviews og udgivet et fantastisk People Managing People. Hvilken læring har du hørt for nylig, som du stadig tænker over?

Tim Reitsma: Det, der fylder mest, er den menneskelige side af ledelse. Det handler mindre om at implementere en god strategi og mere om, hvem der skal implementere den – en masse mennesker, som alle er unikke.

Vi har forskellige overbevisninger og værdier. Hvordan bringer vi som ledere og organisationer den menneskelige side tilbage? Vi skal betale vores mennesker, tilbyde trygge arbejdspladser og tage os af dem. En bog, jeg holder meget af, hedder Primed to Perform. Den siger, at vi skal tilbyde mennesker leg, formål og potentiale.

Mennesker længes efter det menneskelige element i ledelse. De ønsker, at vi lærer dem at kende og stiller spørgsmål. Det tager ikke lang tid at skabe en relation. Hvordan tager vi os af vores teams og skaber glade, sunde og produktive arbejdspladser?

Dave Ulrich: Jeg elsker leg, formål og potentiale. Vi taler om tro, udvikling og tilhørsforhold. Tro er formål. Udvikling er potentiale. Tilhørsforhold er at lege sammen. Når en leder skaber formål, potentiale og leg, skaber man noget magisk.

Arbejde er ikke et skældsord. Det er en mulighed.

Tim Reitsma: Jeg ville ønske, jeg kunne tage æren for det. Det er en bog af Neel Doshi og hans partner Lindsay, og den hedder Primed to Perform. Det er en fremragende bog og en god undersøgelse, der taler om tro, udvikling og tilhørsforhold.

Hvis vi vil hjælpe mennesker med at opbygge fantastiske liv, har organisationer en interesse i det. Som leder er mit mål at hjælpe dig med at lykkes – også selv om det kun bliver et år eller to i min organisation.

Dave Ulrich: Vi kan slutte, hvor vi begyndte. En leders opgave er at hjælpe andre mennesker med at få det bedre med sig selv. Når man har det perspektiv, er værdien det, du får ud af min interaktion med dig.

Brug din magt til at styrke andre og dine styrker til at styrke andre. Uanset metaforen er det ledelse. Jeg håber, vi ser det hos forældre, i regeringer, i organisationer og i religiøse sammenhænge. Formålet med ledelse er at hjælpe andre med at skabe deres værdi – ikke blot at fordele sin egen værdi.

Tim Reitsma: Jeg elsker det, og det er et godt sted at slutte. Tak, fordi du var med og havde en fantastisk samtale med mig om at skabe en bedre arbejdsverden og selvledelse. Vi har talt om, hvordan man bliver leder.

Dave Ulrich: Tim, tak. Jeg har det bedre med mig selv. Jeg behøver ikke se Seinfeld i dag. Jeg har det fint.

Tim Reitsma: Tak. Jeg ved ikke, om jeg kan erstatte Seinfeld. Min kone er stor fan, så hun vælger ofte Seinfeld frem for mig.

Til jer, der lytter, vil vi gerne høre jeres tanker om episoden. Send mig gerne en e-mail på Tim@peoplemanagingpeople.com. Synes godt om, abonnér og alt det gode.

Dave, endnu en gang tak, fordi du var med. Hvis folk gerne vil høre mere og følge dig, hvor er det så bedst at få fat i dig?

Dave Ulrich: Under Covid besluttede jeg mig for at bruge LinkedIn. Jeg kan godt lide LinkedIn, fordi det er en global platform. Det er ligegyldigt, hvem der kommunikerer. Du kan være fra Sri Lanka, New York eller Calgary. Engager dig, så forsøger jeg at svare.

Nogen spurgte, om det var mig, der skrev alle svarene, eller om jeg havde et team. Det er mig – kun mig. Og jeg nyder det.

Tim Reitsma: Det sætter vi pris på. Jeg sætter pris på dig, Dave, og tak igen, fordi du var med. Til jer, der lytter, og til dig, Dave: Hav en god dag.