Sandheden om overskrifterne om tilbagevenden til kontoret: Hvorfor dataene fortæller en anden historie

Disse fortællinger fanger opmærksomheden, men er ikke nødvendigvis repræsentative for bredere tendenser. I virkeligheden tilpasser mange organisationer sig stille og roligt til medarbejdernes ønsker om fleksibilitet og oplever, at de rigide krav, der blev annonceret i den tidlige fase efter pandemien, er vanskelige at håndhæve og ofte virker mod hensigten.

Et tydeligt eksempel på denne uoverensstemmelse findes i BLS' jobrapport fra august 2024. I modsætning til fortællingen om en massiv tilbagevenden til kontoret viser dataene en stigning fra år til år i antallet af medarbejdere, der arbejder hjemmefra enten noget af tiden eller hele tiden. 

Helt konkret oplyste 22,8 % af arbejdstagerne, at de arbejdede på afstand i forbindelse med noget af eller hele deres arbejde i august 2024, sammenlignet med 19,5 % i samme måned året før. Blandt hybride arbejdstagere – altså dem, der kun arbejder på afstand noget af tiden – steg andelen fra 9,2 % til 11,7 % i samme periode; andelen, der arbejdede på afstand hele tiden, steg til 11,1 % fra 10,3 %

Stigningen i fjernarbejde, som dokumenteret af BLS, er en stærk indikator på, at mange arbejdsgivere bliver mere imødekommende, selv om nogle fortsat højlydt fremfører retorikken om en tilbagevenden til kontoret. 

Denne ændring er drevet af praktiske hensyn. Flere administrerende direktører i virksomheder, som jeg arbejder sammen med for at fastlægge deres fleksible arbejdsordninger, har eksempelvis i stigende grad valgt – i stilhed – at ophøre med at håndhæve reglerne om fremmøde på kontoret, da de indså, at arbejdet med at overvåge og administrere disse krav var blevet mere besværligt, end det var værd.

Medarbejdernes indledende modstand mod strenge politikker for tilbagevenden til kontoret døde ikke ud som forventet, men fortsatte tværtimod med at eskalere og afledte ledelsens opmærksomhed fra mere strategiske problemstillinger.

En variant af dette mønster er tendensen med “den stille hybride arbejdsordning”, hvor medarbejdere i hemmelighed samarbejder med deres ledere om at komme sjældnere på kontoret, end topledelsen ønsker.

Grundlæggende undergraver lederne virksomhedens politikker, fordi de erkender, at det ville være besværligt at håndhæve dem, og at det ikke er den vrede og modvilje værd, som håndhævelsen ville medføre. Derfor møder mange medarbejdere ind en eller to gange om ugen, selv om kravene måske lyder på tre dage om ugen.

I 2024 oplevede vi fremkomsten af “kaffestempling,” hvor medarbejdere måske følger reglernes ordlyd, men undergraver deres ånd. De kommer nemlig ind på kontoret de krævede tre – eller endda fire eller fem – dage om ugen, længe nok til at hente en kaffe og mødes med en kollega, hvorefter de tager hjem. 

Det er ikke så mærkeligt, at Global Traffic Scorecard fra 2023, udarbejdet af virksomheden INRIX Inc., der analyserer trafik, observerede betydelige ændringer i pendlingsmønstrene med et fald i myldretidstrafikken om morgenen og aftenen og en stigning omkring middagstid. 

Denne ændring tyder på, at mange medarbejdere udnytter mere fleksible arbejdstider, hvilket fører til en ny form for arbejdsdag, der adskiller sig fra den traditionelle model fra kl. 9 til 17. Undersøgelsens globale karakter viser desuden, at tendensen til fleksibilitet ikke er begrænset til amerikanske virksomheder.

Myten om den “store tilbagevenden” til kontoret

Den vedvarende fortælling om en mere universel tilbagevenden til kontoret er ikke blot misvisende, men tager heller ikke højde for den voksende mængde evidens, der tyder på, at præferencen for fleksibilitet er ved at omforme den moderne arbejdsplads.

En undersøgelse fra Conference Board fra juni 2024 viste eksempelvis, at næsten halvdelen (45 %) af HR-medarbejderne i virksomheder med strenge krav om arbejde på kontoret havde problemer med at fastholde medarbejdere. Til sammenligning oplevede kun 15 % af HR-medarbejderne i virksomheder, der tilbød fleksibilitet, lignende udfordringer med fastholdelse. 

Tilsvarende identificerede en nylig rapport fra Johns Hopkins Carey Business School i samarbejde med Great Place to Work stærke positive sammenhænge mellem fleksible arbejdsmodeller og medarbejdernes trivsel.

Undersøgelsen analyserede procentdelen af en virksomheds arbejdsstyrke, der havde mulighed for at arbejde på afstand en del af ugen. Virksomheder, hvor mindst 75 % af medarbejderne havde mulighed for at arbejde på afstand på deltid, rapporterede de højeste niveauer af trivsel.

Det står klart, at muligheden for at arbejde på afstand eller i en hybridmodel ikke er til forhandling for mange fagfolk. Nye resultater fra en undersøgelse foretaget af Owl Labs understøtter dette synspunkt og viser, at 66 % af medarbejderne ville overveje at søge et nyt job, hvis muligheden for at arbejde hjemmefra blev fjernet, mens 39 % ville sige op med det samme. 

Disse data understreger et betydeligt skift i medarbejdernes prioriteter, hvor fleksibilitet, balance mellem arbejdsliv og privatliv samt støtte til mental sundhed bliver værdsat højere end traditionelle personalegoder eller endda lønstigninger.

Data fra bemandingsvirksomheden Robert Half giver yderligere bevis på, at arbejdsmarkedet i stigende grad bevæger sig mod fleksible arbejdsordninger. Ifølge deres rapporter er antallet af stillinger, der udelukkende kræver arbejde på arbejdspladsen, faldet støt det seneste år. 

I 1. kvartal 2023 var 83 % af jobopslagene for stillinger, der udelukkende krævede arbejde på arbejdspladsen. I 2. kvartal 2024 var tallet faldet til 67 % fra 69 % i 1. kvartal. 

I mellemtiden er antallet af jobopslag for hybride stillinger og fjernarbejde steget støt. For eksempel er andelen af jobopslag for hybride stillinger steget fra 9 % i 1. kvartal 2023 til 22 % i 2. kvartal 2024, mens andelen af jobopslag for fjernarbejde er vokset fra 7 % til 11 % i samme periode.

Vejen frem: Omfavnelse af en hybrid fremtid

På baggrund af disse tendenser bliver det stadig tydeligere, at arbejdsgivere, der holder fast i idéen om en fuld tilbagevenden til kontoret, måske kæmper en tabt kamp. 

Medarbejderne har vist, at de er villige til at modsætte sig strikse regler for fremmøde, og dataene viser, at det lykkes dem at sikre større fleksibilitet. Den årlige stigning i fjernarbejde og hybridt arbejde signalerer, at fleksibelt arbejde er kommet for at blive. 

Virksomheder, der anerkender denne virkelighed og tilpasser deres politikker derefter, vil sandsynligvis stå stærkere, når det gælder om at tiltrække og fastholde de bedste talenter.

Hvad sker der nu?

Vil du følge med i de nyeste tendenser og teknikker til ledelse af en hybrid og fjernarbejdende arbejdsstyrke? Tilmeld dig People Managing People-nyhedsbrevet, så får du alle de seneste nyheder, ekspertråd og indsigter direkte i din indbakke.