Empatisk ledelse kan være med til at skabe en bedre arbejdsverden
Vi brænder for arbejdslivet og for, hvordan vi kan gøre det bedre. For at tilfredsstille vores nysgerrighed har vi lanceret en interviewserie, hvor vi spørger erfarne ledere, virksomhedsejere, chefer og medarbejdere om deres syn på, hvordan vi i fællesskab kan skabe bedre arbejdspladser.
Vi vil gerne lære dig lidt bedre at kende – fortæl os lidt om din baggrund.
Jeg fandt ubevidst vej ind i HR tilbage i 1998. Jeg havde accepteret et tilbud om en fuldtidsstilling som kontorchef, mens jeg stadig læste på universitetet som ikke-traditionel studerende på Northeastern University i Boston. En dag ankom en formular til tilmelding til personalegoder til kontoret via fax (det var dengang!), og da jeg spurgte den administrerende direktør, hvem der kunne få personalegoder, svarede hun: ”Det kan du!” Heldigvis gik jeg på universitetet, så jeg begyndte at tage kurser i HR som valgfag og at netværke. Jeg gjorde brug af vores forsikringsmægler og leverandører for at lære meget om administration af personalegoder. Omfanget af min rolle som kontorchef syntes at udvide sig til også at omfatte flere HR-opgaver. Til sidst forlod jeg organisationen, så jeg kunne blive en del af et HR-team og lære af mine kolleger.
Continue Reading for Free
Create a free account to finish this article, plus get ongoing access to timely insights and practical resources.
Have an account? Log In
Hvis vi bad en ven om at beskrive din personlighed for os, hvad ville vedkommende så sige?
De ville sige, at jeg ikke tager mig selv alt for alvorligt – jeg kan godt lide at grine og have det sjovt, og jeg opfordrer alle til at finde en virksomhed at arbejde for, hvor de kan gøre det. De ville også sige, at jeg er som en hund med et kødben – på den gode måde! Mere præcist er jeg utrættelig i jagten på mine mål.
Når du ser tilbage på din karriere, er der så en interessant historie, der skiller sig ud?
Mit første ”job” efter gymnasiet var fire års aktiv tjeneste i den amerikanske hær, hvor jeg arbejdede som flyoperationsspecialist inden for hærens luftfart. Selvom det ikke er direkte relateret til min nuværende karriere inden for HR, gav det mig mulighed for at møde mange mennesker med vidt forskellige baggrunde – den ultimative DEIB-oplevelse (mangfoldighed, lighed, inklusion og tilhørsforhold). Det hjalp mig meget i min HR-karriere, når det gjaldt om at interagere med andre og udvikle den robusthed og beslutsomhed, der skal til for at opbygge skalerbare systemer for organisationer og deres medarbejdere.
Hvad er den mest betydningsfulde lektie, du indtil videre har lært gennem din karriere?
Jeg har lært, hvordan man ikke skal behandle mennesker. Desværre har jeg oplevet en dårlig kultur som følge af ledere, der ikke udviste empati, eller mennesker, der ville gøre hvad som helst for at komme frem. Jeg læste ”No Rules Rules: Netflix and the Culture of Reinvention” og er enig i deres regel om ”ingen geniale idioter”. Denne regel betyder, at Netflix ikke ansætter geniale idioter – det bør du heller ikke gøre.
Det er næsten umuligt at opbygge et fantastisk team, når der er geniale idioter på holdet.
Selvom det kan være fristende at beholde dem på grund af deres kompetenceniveau og resultater, så lad være. De vil skade din kultur og dit teams moral.
Tak, fordi du gav os et indblik i, hvem du er! Lad os komme i gang. Hvad tænker du på, når du hører udtrykket ”skab en bedre arbejdsverden”?
At vi arbejdsgivere og HR-professionelle samlet set har meget arbejde foran os. Jeg mener, at vi skal skabe en bedre arbejdsverden ved at indføre det, som Stanford-økonomen Nick Bloom kalder ”politikker, der er venlige over for mennesker”. Bloom henviser til politikker, der fremmer integrationen mellem arbejdsliv og privatliv, såsom barselsorlov, jobdeling, deltidsarbejde, hjemmearbejde osv. Jeg vil tilføje, at arbejdsgivere bør opfordres til at give deres medarbejdere fleksibilitet i det omfang, medarbejdernes job tillader det.
Vi har disse forældede konstruktioner, hvor vi kræver, at folk arbejder mellem kl. 9 og 17 og inden for fire vægge. Hvorfor?
En politik, der er ”venlig over for mennesker”, ville i højere grad understøtte medarbejdernes integration mellem arbejdsliv og privatliv. Så længe folk får deres arbejde gjort til tiden og udfører et godt stykke arbejde, hvorfor skulle vi så bekymre os om, hvor eller hvornår de arbejder, så længe de understøtter deres interne og eksterne interessenter.
Hvad ser du som den største hindring for at skabe en bedre arbejdsverden?
Forældet tankegang er en væsentlig hindring for at skabe en bedre arbejdsverden. Innovation bliver det, der bringer os alle fremad. Arbejdsgivere er nødt til at stole på deres medarbejdere og behandle dem som voksne – giv medarbejderne fleksibilitet og mulighed for selv at bestemme.
Hvad er én ting, vi selv har kontrol over, og som vi helt konkret kan gøre for at skabe en bedre arbejdsverden i dag? Og hvordan anbefaler du, at man griber det an?
En god og nem måde er gennem spørgeundersøgelser. Følg derefter op med dine medarbejdere. Fortæl dem, hvad du har lært, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt (og hvorfor). Afstem forventningerne, før du udsender undersøgelsen, og fortæl medarbejderne, at du værdsætter deres mening og gerne vil høre fra dem om, hvad du kan gøre for at skabe en bedre arbejdsverden i dag. Fortæl dem, at det sandsynligvis ikke vil være muligt for dig at handle på alt, men at du gerne vil vide, hvad der er vigtigt for dem, og at du vil handle i det omfang, det er muligt.
Det er afgørende at følge op – hvis du ikke gør det, holder folk op med at dele oplysninger med dig.
Kan du dele én ting, du har oplevet, set eller læst om, som bringer os tættere på en bedre arbejdsverden?
Det er en meget interessant tid efter pandemien. Medarbejderne deler deres holdninger, og der bliver lyttet til dem. Jeg læste for eksempel netop en artikel om medarbejdere hos en global teknologigigant, som lancerede en underskriftsindsamling for at protestere mod virksomhedens krav om at vende tilbage til kontoret tre dage om ugen efter Labor Day. Det ville være afslutningen på to års hjemmearbejde for medarbejderne. Jeg håber, at arbejdsgiverne tænker ud over de fire kontorvægge og tidsrummet fra 9 til 17 og finder kreative løsninger, der understøtter både virksomhedens behov og medarbejdernes behov.
Når du tænker på at skabe en bedre arbejdsverden, er der så en virksomhed og/eller leder, som skiller sig ud for dig som én, vi bør følge? Hvis ja, hvad har de gang i?
Jeg siger: Se på de ledere, der har modet til at prøve noget nyt. Det er sådan, vi skaber en bedre arbejdsverden.
Hvordan kan vores læsere følge dit arbejde?
Find mig på LinkedIn – jeg er altid glad for at skabe kontakt!
Tak, fordi du bidrog med din stemme til People Managing Peoples interviewserie om, hvordan vi skaber en bedre arbejdsverden!
Bidrag til samtalen
Deltag i vores interviewserie, og del dine idéer til, hvordan vi kan skabe en bedre arbejdsverden.
