Den drivende kraft bag tilbagevenden til kontoret er et ønske om samarbejde

På samme måde viste Eptura Workplace Index, som omfattede en analyse af over 2,6 millioner skriveborde hos mere end 8.000 virksomheder og inkluderede svar fra 6.714 medarbejdere, at både seniorledere og mellemledere, når de blev spurgt om, hvad de sætter mest pris på ved at tage på kontoret, rangerer samarbejde med kolleger som den største fordel.

Ud fra mine egne erfaringer som konsulent, der hjælper virksomheder med at navigere i deres strategier for at vende tilbage til kontoret, har jeg selv observeret denne overbevisning.

De kunder, jeg har arbejdet med, giver konsekvent udtryk for et fælles tema: Der er en ubestridelig “magi” i fysiske interaktioner, som ganske enkelt ikke kan genskabes gennem virtuelle platforme. 

Uanset om det er den spontane udveksling af idéer over en kaffepause eller de dynamiske brainstormingssessioner i mødelokaler, betragtes disse personlige oplevelser som afgørende for at fremme kreativitet og opbygge stærke, sammenhængende teams.

Denne fælles overbevisning har et stærkt grundlag og er en opfattelse, jeg generelt deler og støtter. Undersøgelser har længe peget på fordelene ved fysisk tilstedeværelse, når det gælder om at skabe tillid, forståelse og en fælles følelse af formål blandt teammedlemmer. 

Det handler om nuancerne i nonverbal kommunikation, energien i et fælles rum og de tilfældige øjeblikke med samarbejde, som ofte fører til gennembrud og innovationer.

Realitetstjek af værdien ved RTO: Konflikt midt i samarbejdet

Desværre har vejen tilbage til kontoret, som var tænkt som en vej til øget samarbejde, vist sig at rumme sine egne kompleksiteter. Selvom den forventede stigning i samarbejdsindsatsen er blevet en realitet, har den ført en uventet følgesvend med sig: konflikt. 

Denne virkelighed antyder, at dynamikken ved kontorarbejde omfatter mere end blot at lette gruppearbejde. Den omfatter også udfordringen ved at håndtere mellemmenneskelige problemer, som er mindre udbredte i fjernarbejdsmiljøer.

Jeg har været vidne til dette fænomen i forskellige organisationer. Mine kunder, som var ivrige efter at genoprette kontoret som et centrum for samarbejde, har oplevet, at de måtte håndtere en stigning i konflikter blandt teammedlemmer. Problemerne spænder fra simple misforståelser til mere dybtliggende uenigheder, hvilket fremhæver kompleksiteten i menneskelig interaktion i et fælles fysisk rum.

For at vurdere omfanget af dette problem uden for min nærmeste professionelle kreds gennemførte jeg en undersøgelse på LinkedIn, målrettet en bred gruppe af fagfolk. Resultaterne var afslørende. 

Ud af 302 respondenter angav 57 %, at de oplevede flere personrelaterede problemer, mens de arbejdede på kontoret. Til sammenligning angav kun 12 %, at sådanne problemer forekom hyppigere, mens de arbejdede på afstand. 

Det er værd at nævne, at 31 % af de adspurgte ikke observerede nogen mærkbar forskel i hyppigheden af personrelaterede problemer mellem de to arbejdssituationer.

Dataene om RTO understreger en vigtig indsigt: Tilbagevenden til kontoret er ikke blot en logistisk ændring, men også en kulturel og social overgang.

Den øgede forekomst af konflikter og personrelaterede problemer i kontormiljøet, som mine erfaringer og undersøgelsesresultaterne viser, peger på behovet for en dybere forståelse af og proaktiv håndtering af dynamikken på arbejdspladsen. 

Det antyder, at selvom fysisk samlokalisering faktisk kan fremme samarbejde, kræver det også et fornyet fokus på kommunikationsevner, konfliktløsning og emotionel intelligens for at opretholde gode medarbejderrelationer. 

It starts with one signal.

Each week, AI Signal takes one meaningful shift in AI and helps people leaders understand what changed, why it matters, and what to consider next.

Get Free Access

Have an account? Log In

Høflighedstræning til nye normer

For at håndtere disse udfordringer hos vores kunder introducerede vi træningsprogrammer med fokus på normer og etikette for samarbejde på kontoret blandt medarbejderne.

Dette initiativ havde til formål at give medarbejderne de færdigheder og den forståelse, der er nødvendige for at navigere i nuancerne ved interaktioner på den fysiske arbejdsplads.

En undersøgelse foretaget af ResumeBuilder.com blandt 1.548 virksomhedsledere afslørede, at disse problemer er udbredte i hele det amerikanske erhvervsliv, og at der allerede er iværksat tiltag som reaktion på dem.

Undersøgelsen viste, at 45 % af virksomhederne allerede har lanceret kurser i etikette, og at yderligere 18 % planlægger at gennemføre sådan en uddannelse i løbet af det næste år. Reaktionen på disse kurser har været overvældende positiv, idet to tredjedele af de organisationer, der i øjeblikket tilbyder dem, rapporterer om et højt succesniveau.

Hvem har brug for dette? 

Du tænker måske, at det kun er yngre dele af arbejdsstyrken, som tilbragte meget lidt tid på kontoret efter deres universitetsuddannelse, der har brug for sådan en uddannelse. Det var dog ikke det, mine klienter fandt: og den samme tendens fremgik af ResumeBuilder.coms undersøgelse, hvor kun 10 % af de virksomheder, der planlægger eller allerede tilbyder disse kurser, udelukkende havde målrettet dem mod generation Z og nyuddannede fra universitetet. 

I stedet har 60 % af disse virksomheder erkendt betydningen af sådan en uddannelse for hele deres medarbejderstab, uanset alder eller erfaringsniveau. 

Implementeringen af etiketteuddannelse som reaktion på tilbagevenden til kontoret er et tegn på en bredere erkendelse i erhvervslivet af, at de færdigheder, der kræves for et vellykket samarbejde ansigt til ansigt, har udviklet sig. Eller i det mindste at alle blev rustne i disse færdigheder under perioden med påtvunget fjernarbejde. 

Efterhånden som arbejdets karakter fortsætter med at forandre sig, vil disse uddannelsesprogrammer i stigende grad blive vigtige værktøjer for organisationer, der skal sikre, at deres teams kan interagere produktivt og harmonisk, uanset hvilket miljø de arbejder i. 

Moderne systemer til kontoradministration kan for eksempel styrke samarbejdet ved at samle ressourcer og kommunikationsværktøjer for alle medarbejdere.

Håndtering af udfordringer inden for mangfoldighed og inklusion

En særlig bekymring for flere af mine klientorganisationer var de betydelige udfordringer med klager fra medarbejdere fra minoritetsgrupper. Disse klager drejede sig ofte om oplevelser med mikroaggressioner, diskrimination og en generel følelse af udelukkelse i kontormiljøet. 

Sådanne problemer er desværre ikke isolerede hændelser, men afspejler en bredere tendens, der blev observeret bredt under overgangen tilbage til kontoret.

Vi forventede nogle DEI-udfordringer på baggrund af tidligere forskning. For eksempel viste en undersøgelse foretaget af Future Forum, før den omfattende tilbagevenden til kontorerne, en markant forskel mellem sorte vidensmedarbejderes præferencer og deres hvide kollegers. Kun 3 % af de sorte vidensmedarbejdere gav udtryk for et ønske om at vende tilbage til fuldtidsarbejde på arbejdspladsen, sammenlignet med hele 21 % af deres hvide kolleger. 

Som reaktion på disse udfordringer arbejdede jeg sammen med klienter om at revidere deres uddannelsesprogrammer. Vores mål var at håndtere og begrænse tilfælde af mikroaggressioner og diskrimination på arbejdspladsen i forbindelse med hybridt arbejde. 

Uddannelsen fokuserede på bevidsthed om og genkendelse af mikroaggressioner, forståelse af ubevidste fordommes indvirkning og udvikling af strategier for inkluderende kommunikation, der skaber balance mellem fjerninteraktioner og interaktioner på kontoret. 

Indsigter fra neurovidenskaben om værdien af RTO

Selvom uddannelsesprogrammerne har forbedret resultaterne markant, har de ikke fuldt ud afhjulpet virkeligheden med menneskelige problemer. Som følge heraf er der en voksende tendens til at revurdere den tid, medarbejderne tilbringer på kontoret. 

Denne ændring i tankegangen stemmer overens med forskning udført af Slaloms HabLab og University of Pennsylvanias Wharton Neuroscience Initiative.

I et eksperiment så HabLabs medarbejdere flere videoer, mens de bar hovedsæt, der overvågede hjerneaktiviteten. En vigtig observation var, at medarbejdere, som betragtede hinanden som nære kolleger, udviste lignende mønstre i hjerneaktiviteten og havde sammenlignelige følelser omkring deres arbejdsmiljø. 

Bemærkelsesværdigt viste forskningen, at disse mønstre i hjerneaktiviteten forblev konstante, uanset om medarbejderne interagerede personligt eller virtuelt. 

Ifølge Natalie Richardson, direktør for Slaloms HabLab, »Vi beviste gennem vores forskning, at man kan skabe virtuelle venskaber, som er lige så stærke i hjernen som venskaber ansigt til ansigt.« 

Dette udsagn rummer et betydeligt løfte for organisationer, der navigerer i kompleksiteten ved hybride og fjernbaserede arbejdsmiljøer. Det udfordrer den konventionelle opfattelse af, at stærke og meningsfulde relationer på arbejdspladsen kræver fysisk tilstedeværelse.

Hjernen har brug for en pause

Forskerne belyste også virkningen af tilsyneladende mindre justeringer i et virtuelt arbejdsmiljø.

HabLab-medarbejdere fik headset til overvågning af hjerneaktivitet i løbet af deres arbejdsdag. Undersøgelsen fokuserede på to scenarier: dage med møder på 30 minutter eller længere lige efter hinanden og dage, hvor medarbejderne havde mulighed for at holde mindst 10 minutters pause mellem møderne. 

Ikke overraskende fandt forskerne betydeligt højere signaler for hjerneaktivitet, som var forbundet med lavere stressniveauer og forbedret kreativ tænkning på dage, hvor medarbejderne holdt regelmæssige pauser. Det understreger vigtigheden af at strukturere den virtuelle arbejdsdag, så den inkluderer pauser, hvilket forbedrer både medarbejdernes trivsel og produktivitet.

Teknologien kommer til undsætning

En anden undersøgelse, et samarbejde mellem Jabra og London School of Economics’ Behavioural Lab, undersøgte teknologiens indvirkning på kvaliteten af møder. 

Undersøgelsen viste, at fjern­deltageres brug af professionelle headset og webkameraer forbedrede den oplevede kvalitet af møder betydeligt. Det er værd at bemærke, at fjernteams oplevede en stigning på 22 % i tillidsniveauet til andre fjern­deltagere, der brugte tilsvarende professionelt udstyr. 

I mellemtiden vurderede deltagere, der var fysisk til stede i hybridmøder, at fjern­deltagere var 32 % mere udtryksfulde og bidrog med input af 25 % højere kvalitet, når de brugte professionelt udstyr. 

Undersøgelsen fremhævede også, at deltagere i mødelokalet vurderede, at fjern­deltagere, som brugte professionel lyd- og videoteknologi, havde næsten dobbelt så højt engagement (84 %) sammenlignet med fjern­deltagere, der brugte standardudstyr i form af bærbar computer. 

Når både deltagere i mødelokalet og fjern­deltagere brugte teknologi, rapporterede fjern­deltagerne en stigning på 56 % i kvaliteten af inputtet fra dem i mødelokalet samt en 11 % højere tillidsvurdering.

Disse resultater peger på en klar konklusion: Nøglen til et vellykket fjernsamarbejde ligger i strategisk brug af teknologi og indførelsen af effektive virtuelle arbejdsmetoder. 

Ved at investere i den rigtige software til videokonferencer og være opmærksom på strukturen og tempoet i virtuelle interaktioner kan organisationer i betydelig grad forbedre effektiviteten af og tilfredsheden med fjernsamarbejde.  

More Articles

• Tilbage til kontoret: Fordele, ulemper og tips til succes
• Tilpasning af strategier for tilbagevenden til kontoret med fokus på DEI: Ekspertguide
• 11 bedste praksisser for en hybrid arbejdsstyrke i 2026
• Sådan dyrker du en stærk hybridarbejdspladskultur
• Fordelene ved fjernteams: For arbejdsgivere og medarbejdere

Vigtigheden af fysisk tilstedeværelse

Det betyder ikke, at kontorer ikke har nogen funktion i forbindelse med fysisk arbejde. Mens de fleste af mine kunder indførte en hybridmodel som førstevalg, valgte to en fuldt virtuel model. Alligevel stiller selv disse kunder kontorlokaler til rådighed for teams, der lejlighedsvis ønsker at mødes for at styrke sammenholdet og drøfte strategiske emner. Her kan du bruge en platform til administration af kontorlokaler til at reservere plads efter behov i stedet for at oprette permanente, daglige skriveborde.

Forskning underbygger disse fordele. Atlassian – en virksomhed med virtuelt arbejde som førstevalg – har for eksempel nogle få kontorer rundt om i verden og opfordrer teams til at mødes dér flere gange om året med fokus på teambuilding og styrkelse af sammenholdet. 

Deres forskning viser, at sådanne sammenkomster styrker teamtilknytningen med 27 %, og at denne forøgelse varer i 4-5 måneder. I gennemsnit oplever nyansatte den største stigning i teamtilknytning efter en fysisk sammenkomst. Disse data stemmer overens med lignende resultater fra mine andre kunder.

Key Takeaways

Værdien af samarbejde ansigt til ansigt: Mange virksomheder presser på for en tilbagevenden til kontorarbejde for at styrke samarbejdet og fællesskabet i teamene. Undersøgelser og erfaringer fremhæver de unikke fordele ved interaktioner ansigt til ansigt, såsom spontane idéudvekslinger og dynamiske brainstormingsessioner, som er vanskelige at genskabe virtuelt.

Udfordringer ved at vende tilbage til kontoret: Selvom øget samarbejde er en vigtig fordel, har tilbagevenden til kontormiljøer også ført til flere mellemmenneskelige konflikter. Håndtering af disse konflikter kræver forbedring af kommunikationsevner, konfliktløsning og følelsesmæssig intelligens blandt medarbejderne.

Betydningen af træning i etikette og inklusion: Det er blevet afgørende at indføre normer for samarbejde på kontoret og træning i etikette. Træningen hjælper medarbejderne med at navigere i interaktioner på det fysiske arbejdsområde, håndtere problemer som mikroaggressioner og sikre inkluderende kommunikation. Dette er afgørende for at opretholde et harmonisk og produktivt kontormiljø, især på mangfoldige arbejdspladser.

Revurdering af tiden på kontoret: På trods af fordelene ved at arbejde ansigt til ansigt er der en stigende tendens til at revurdere den tid, medarbejderne tilbringer på kontoret. Forskning viser, at stærke virtuelle relationer kan være lige så effektive som relationer ansigt til ansigt, hvilket tyder på, at fjernarbejde kan fremme meningsfulde forbindelser og samarbejde lige så godt.

Deltag i samtalen

Find ud af, hvordan andre HR-ledere overvinder udfordringer i forbindelse med fjernarbejde og hybridarbejde, ved at blive medlem af People Managing People-fællesskabet. Her finder du en gruppe samarbejdende og innovative fagfolk, der hver dag står over for de samme problemer som dig og arbejder sammen om at finde løsninger.